Opdatering klokken 19.07: Oprydningen afsluttet og vi kan endelig åbne Fynske Motorvej vestgående mellem Aarup og Ejby igen. Der er stadig massiv kø, der skal afvikles - så kør forsigtigt og hold afstand.

Flere lastbiler er stødt sammen på Fynske Motorvej.

Det er sket i vestgående mellem Aarup og Ejby, og derfor er motorvejen er spærret i den retning.

»Det er to lastbiler, der er kørt op i hinanden, og den ene har også ramt en personbil,« siger vagtchef ved Fyns Politi Henrik Strauss.

Lige nu ved politiet ikke, hvad tidshorisonten for afspærringen er.

»Det hober sig voldsomt op, så vi anbefale kraftigt, at man kører en anden vej,« siger han.

På Twitter har han skrevet, at man bør søge af motorvejen ved afkørsel 55 Aarup og benyt rute 161 mod vest.

B.T. taler med vagtchefen igen cirka en time efter uheldet med de to lastbiler, og han kan fortæller, at så snart bilerne igen kunne passere, så skete der endnu et uheld.

To personbiler kørte sammen lige efter Ejby mod Middelfart.

»Hold nu afstand og vis hensyn til hinanden, så alle kommer godt hjem!« har Henrik Strauss skrevet på politiets Twitter.

Ifølge P4 Trafik Syddanmark er rejsetiden forlænget med 45 minutter.

B.T. følger sagen.