Der er sket to færdselsuheld i et område nord for Esbjerg.

Det ene er på rute 12, Tarp Hovedvej nord for Esbjerg.

Her er to biler kørt sammen.

Vejen er spærret i begge retninger, og derfor oplyser politiet, at man kører ad andre veje.

Folk, der kører mod syd, bør køre af ved Forum. Folk, der kører mod nord, bør køre af i Tarp.

Det andet i Grønlandsparken i Esbjerg Nord, hvor en bus og en bil kørte sammen.

Her brød bilen i brand, og udrykningskøretøjer var kort efter på stedet.

Her fik de slukket branden, og der var ingen personskader. Bilen var kørt frem for ubetinget vigepligt.