Midt- og Vestjyllands Politi efterlyser to teenagere, som ikke er set siden torsdag.
De to drenge på 16- og 17 år stjal torsdag en bil fra et værksted i Sunds ved Herning. Siden har de været forsvundet.
»Vi har efterlyst dem og leder efter dem,« siger fagkoordinator ved lokalpolitiet i Herning, Bent Smedegaard.
»De er ikke farlige, men skal tilbage på det bosted, hvor de hører til,« tilføjer han.
Politiet leder efter teenagerne og den guldmetal-farvede Kia Picanto, de stjal, i lokalområdet.
Nøglen sad i tændingen på bilen, de havde held med at stjæle.
Politiet modtog anmeldelsen af biltyveriet torsdag klokken 14.15.
Har du oplysninger i sagen, kan du kontakte politiet på telefon 114.
Del:

