Onsdag formiddag blev to personer stukket med en kniv på Vesterbro i København.

Nu er der nyt om deres tilstand.

»De to personer er fortsat indlagt på hospitalet. Jeg kender ikke deres tilstand, men de er ikke i livsfare,« fortæller vagtchef ved Københavns Politi Rune Nørgaard til B.T.

Det var i området omkring Sønder Boulevard på Vesterbro, at knivstikkeriet fandt sted onsdag formiddag.

Politiet rykkede massivt ud og afspærrede et større område i et boligkvarter for at sikre gerningsstedet og lede efter spor.

»Senere i dag (torsdag, red.) bliver de begge fremstillet ved dommervagten (i Københavns Byret, red.),« siger Rune Nørgaard.

Ifølge politiet tyder det ikke på, at knivstikkeriet er banderelateret.

Det er uvist, om de to personer havde en relation forud for hændelsen, og hvad der gik forud for knivstikkeriet.