To personer er tirsdag aften blevet stukket i det sydøstlige Odense. 

Det skriver TV 2 Fyn.

Til mediet bekræfter Fyns Politi, at to personer er stukket med en kniv ved en Netto. Politiet kunne yderligere oplyse, at de to personer ikke er i livsfare, men kørt til OUH for behandling. 

Der er endnu ikke nogen anholdt i sagen, men fynsk politi er på stedet for at undersøge sagen nærmere. 

Ifølge TV 2 Fyn er der to patruljebiler på stedet og omkring syv til otte betjente. 

B.T. forsøger at få en kommentar fra Fyns Politi.