To personer er mandag kommet alvorligt til skade i en trafikulykke ved Følle på Djursland.

De to personer kom kørende i hver sin personbil, da ulykken indtraf.

Hvad der konkret ledte frem til sammenstødet, er endnu uvist, fortæller kommunikationsmedarbejder ved Østjyllands Politi Janni Lundager til B.T.

Begge personer er blevet kørt væk for at få deres skader tilset. Det er ukendt, hvilken tilstand de er i.

I forbindelse med ulykken er Århusvej blevet spærret, og politiet og en bilinspektør arbejder på stedet. Derfor bliver al trafik også ledt væk.

For nuværende kan Janni Lundager ikke udtale sig om, hvor længe vejen vil være spærret.

Politiet henviser bilister, der kommer fra vest, til at køre fra ved Ryomvej, mens bilister, der kommer fra øst, skal køre ad Randersvej.

Opdateres...