To personer i drukneulykke: 70-årig mand død
En 66-årig mand faldt også i vandet og blev kørt på sygehuset.
En 66-årig mand faldt også i vandet og blev kørt på sygehuset.
En 70-årig mand er afgået ved døden efter at være faldet i vandet ved lystbådehavnen i Korsør.
Det oplyser Kasper Skotte, vagtchef ved Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi, til B.T.
Udover den 70-årige mand faldt en 66-årig mand ligeledes i vandet.
Han var ved bevidsthed og i kontakt med politiet, da han blev kørt på Slagelse Sygehus, siger vagtchefen.
Kasper Skotte fortæller, at politiet modtog anmeldelsen klokken 21.06.
»Vi betragter det som en ulykke under uheldige omstændigheder.«