Fredag eftermiddag er to personer fundet døde efter en brand i en lejlighed i Holbæk.

Klik her og se mere tv på localeyes.dk

Klokken 14.20 fik politiet en anmeldelse om branden og rykkede derefter ud sammen med brandvæsenet.

»Vi finder to personer, der er omkommet, men vi betegner forholdene omkring branden som mistænkelige,« fortæller vagtchefen ved Midt- og Vestsjællands Politi til bt.dk

Politiet er stadig i gang med at efterforske stedet, og derfor forventer politiet ikke, at der kommer mere nyt i dag.

»Det kommer til at vare timer, før der kommer noget nyt, da lejligheden bliver endevendt for spor,« siger vagtchefen.

Politiet oplyser, at de nærmeste pårørende er kontaktet.