Der var for kort tid siden en redningsaktion i gang ud for havnen i Vorupør.

To personer havde bevæget sig ud på Nørre Vorupør Mole nær Thisted og var røget i vandet.

Redningshelikopter, redningsbåd, ambulance og politi kom hurtigt til stedet, og de to personer er oppe på land igen.

Det var ifølge Midt- og Vestjyllands Politi en redningsaktion med livet som indsats.

Foto: Brian Bjeldbak / Byrd
Vis mere

Fire lokale redningsmænd fra Kystredningstjensten i Nørre Vorupør reddede en mor og barn op fra Vesterhavet.

Redningsfolkene sprang selv i havet fra molen og reddede dem op.

Ved du noget om sagen? Så tip os på 1929@bt.dk

Desværre er en af de fire redningsfolk kommet til skade ved redningsaktionen.

Foto: Brian Bjeldbak / Byrd
Vis mere

Han er nu kørt til behandling på akutmodtagelsen på hospitalet i Thisted.

Kvinden og barnet blev skyllet i havet af en bølge, mens de opholdt sig på molen, skriver Midt- og Vestjyllands Politi på Twitter.

Anmeldelsen kom kl 12.10.

Politiet skriver intet om personskader på kvinden og barnet, eller hvor længe de nåede at være i vandet.