To mænd på henholdsvis 20 og 83 år er mandag formiddag afgået ved døden som følge af et alvorligt færdselsuheld på motortrafikvejen ved Rønde.

Det oplyser Østjyllands Politi i en pressemeddelelse

»Mandag klokken 07.57 fik Østjyllands Politi en anmeldelse om, at der var sket et alvorligt færdselsuheld på motortrafikvejen ved Rønde,« skriver de og tilføjer:

»De foreløbige undersøgelser på stedet tyder på, at en 20-årig mandlig bilist kom kørende på motortrafikvejen i østlig retning, da han i forbindelse med en overhaling af en lastbil påkørte en modkørende personbil, der blev ført af en 83-årig mand, hvorefter han kørte frontalt ind i en modkørende lastbil.«

De pårørende er underettet.

Som følge af trafikulykken var vejen mellem Randersvej og Flintbakken helt spærret i begge retninger, og der arbejdes fortsat på stedet.

Der er også blevet tilkaldt en bilinspektør, der skal undersøge uheldet nærmere.

»Uheldet gav en del kødannelse, som nu er blevet afviklet. Den øvrige trafik bliver dirigeret uden om uheldsstedet. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at give en tidshorisont på, hvor længe vejen vil være spærret,« tilføjer Østjyllands Politi.

Opdateres..