Omkring kl. 20 onsdag aften skete en voldsom ulykke på Frederikssundsvej i Ølstykke i Nordsjælland.
»To personbiler er kørt sammen, og en har siddet fastklemt, men er nu klippet fri,« siger Henrik Alstrup, der er vagtchef ved Nordsjællands Politi.
Ulykken skete midt i Gl. Ølstykke, og politiet har været nødt til at spærre vejbanen af i begge retninger.
»Lige nu arbejder vi derude og prøver fortsat at finde ud af, hvad der har forsårsaget ulykken. Men vi er fremme med brandbiler og ambulance,« siger Henrik Alstrup.
Personen, der sad fast og måtte klippes fri, var vågen, men blev umiddelbart efter ført til skadestuen.
Henrik Alstrup vurderer, at det ene spor vil blive åbnet i løbet af 20 minutter.