To mænd på 23 år er blevet anholdt og sigtet for gruppevoldtægt af en pige i Albertslund.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>I sagen om en påstået gruppevoldtægt af en pige i Albertslund er politiet igen skredet til anholdelser.

- Begge to er anholdt her til morgen, siger politikommissær Steen Ørskov Larsen fra Københavns Vestegns Politi.

- De vil blive sigtet og afhørt, og derefter vil jurister vurdere, om der skal ske fremstilling i grundlovsforhør, siger han.

Begge mænd er 23 år. Den ene meldte sig selv til politiet, mens den anden blev anholdt på sin bopæl.

Forbrydelsen skal være sket i weekenden i en lejlighed.

Offeret er en 17-årig pige, der søgte tilflugt i en anden lejlighed og herfra slog alarm.

I første omgang blev to 19-årige mænd anholdt og fængslet, men den ene er uskyldig, konstaterede politiet onsdag - og satte ham så på fri fod.

- Vurderingen er, at han ikke kan strafforfølges i denne sag. Han har ikke gjort sig skyldig i noget strafbart, siger Steen Ørskov Larsen, der ikke vil gå yderligere i detaljer.

Status på sagen er torsdag formiddag, at to mænd er varetægtsfængslet for gruppevoldtægten. De to mænd er henholdsvis 19 og 26 år.

/ritzau/