To mænd tilstår: Lagde lig i plastiktønde
Til at starte med kunne politiet ikke fastslå den afdødes identitet.

Til at starte med kunne politiet ikke fastslå den afdødes identitet.

To mænd har tirsdag tilstået, at de sidste efterår anbragte liget af en mand, der i Brøndby var blevet dræbt med skud, i en plastiktønde.
Derefter kørte de i en varebil liget til et område ved Skovtårnet på Midtsjælland og satte ild til det.
Mændene er af Retten i Næstved hver blevet idømt fængsel i tre måneder for usømmelig omgang med lig.
Det oplyser anklagemyndigheden ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til TV2 Øst.
De to mænd er henholdsvis 46 og 48 år.
Til at starte med kunne politiet ikke fastslå den afdødes identitet, men det blev oplyst, at sagen blev efterforsket som et muligt drab.
Tre dage efter fundet af den afdøde havde politiet identificeret vedkommende. Der var tale om en 52-årig mand fra hovedstadsområdet.