I april sidste år var en 20-årig mand kørt til Tølløse for at 'handle' med en 31-årig mand.
Hvad der skulle handles, vides ikke.
Det endte dog ganske dramatisk, for den 20-årige påkørte den 31-årige med sin bil, så den ældste mand blev presset op ad en mur.
Det oplyser anklagemyndigheden ved Midt- og Vestsjællands Politi onsdag morgen.
Den 31-årige blev alvorligt skadet og brækkede blandt andet begge ben.
Den 20-årige er nu dømt for grov vold ved brug af bilen, og derudover blev han straffet med seks måneders fængsel og frakendelse af kørekortet.
Han modtog dommen.
Del: