26-årig har erkendt skuddrabet på Serdal Bas. Hans 21-årige ven nægtede sig skyldig, men er fredag dømt.

To unge mænd er kendt skyldige i skuddrabet på den 22-årige Serdal Bas den 28. december 2021 ved Hallingparken i Brøndby Strand.

Dommen er afsagt af et enigt nævningeting ved Retten i Glostrup fredag.

Serdal Bas blev den 28. december ramt af tre skud på klos hold, og de blev affyret af en 26-årig mand. Det ene skud var dræbende, idet det perforerede offerets hjerte og venstre lunge.

Inden skuddene blev affyret, løb den 26-årige og hans 21-årige ven efter Serdal Bas.

Der blev blandt andet ledt med hunde.
Der blev blandt andet ledt med hunde. Foto: Steven Knap – Byrd
Vis mere

Den 26-årige har under sagen erkendt at have affyret de dræbende skud, hvilket han ifølge egen forklaring angrer.

Den 21-årige var også tiltalt for drabet, da anklagemyndigheden mente, at det var sket i forening. Det var den 21-årige ikke enig i og nægtede sig derfor skyldig i drab.

- Retten finder det bevist, at de tiltalte målrettet tog til Brøndby Strand med henblik på at konfrontere denne, lyder det fra retsformanden under skyldkendelsen.

Sagen fortsætter i begyndelsen af februar, hvor der også ventes dom.

/ritzau/