Politiet har torsdag eftermiddag fået en melding om, at to personer er i nød i havet ud for Hvide Sande.

Det skriver TV Midtvest, der har talt med Jens Claumarch, der er vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi. 

En helikopter er i gang med en redningsaktion på stedet.

Ifølge mediet har Kystredningstjenesten også sendt en svømmer afsted. 

En person er blevet hjulpet hen til en ambulance.

En person er blevet reddet op af helikopteren og fløjet til behandling på Aarhus Universitetshospital.