Tidligt en oktobermorgen sidste år fandt forbipasserende en livløs ung mand ved en sti i Hvidovre. Han blødte fra ansigtet og var efter alt at dømme blevet udsat for meget grov vold.

Ikke længere efter trak han vejret for sidste gang. 25 år gammel. Og politiet stod nu ikke længere med en sag om drabsforsøg. De stod med et drab.

Og tirsdag morgen er to unge mænd, som ifølge politiets mistanke står bag, blevet anholdt. Senere tirsdag blev de begge varetægtsfængslet i fire uger efter grundlovsfør ved Retten i Glostrup.

Der er tale om en 18-årig og en 23-årig. Begge er de sigtet for drabet, der fandt sted forud for 31. oktober 2021, hvor den 25-årige blev fundet Stavnsbjergstien og Voldgaden nær Avedøre Landsby i Hvidovre Kommune.

Foto: Byrd/Steven Knap
Foto: Byrd/Steven Knap
Vis mere

Gerningsmændene var da ingen steder at finde, og politiet efterlyste i kølvandet på drabet flere gange vidner og andre med viden i sagen.

Den efterlysning er fortsat aktuel, lyder det fra vicepolitiinspektør ved Københavns Vestegns Politi, Peter Malmose.

»Efterforskningen af sagen er imidlertid ikke tilendebragt, og vi kan ikke udelukke, at der vil ske yderligere anholdelser. Af hensyn til den fortsatte efterforskning, har vi ikke mulighed for at give yderligere oplysninger her og nu.«

»Dog kan vi sige, at vi vurderer at indtil flere personer har en viden om, hvordan denne alvorlige forbrydelse er begået. Og den viden bør man komme til os med.«

Foto: Byrd/Steven Knap
Foto: Byrd/Steven Knap
Vis mere

Den ene af de to sidder allerede varetægtsfængslet i en våbensag, mens den anden indtil tirsdag morgen altså har været på fri fod.

Tidligere har politiet meddelt, at man som led i efterforskningen havde fået kortlagt den 25-årige færden forud for drabet.

Her havde han blandt andet kørt rundt i en hvid varevogn, som siden blev fundet i vandet ud for Avedøre Holme i Hvidovre.

Tidligere har politiet meddelt, at varevognen indgår i efterforskningen.

Andre læser også