Du kan følge BT's livedækning af grundlovsforhøret her.

Syv af de i alt otte sigtede i sagen om den vandscooterulykke i Københavns Havn, der lørdag kostede to amerikanske kvinder livet, er søndag aften blevet løsladt.

Det skete under grundlovsforhøret i Københavns Byret, hvor anklageren besluttede at løslade de syv, mens den ottende sigtede, en 24-årig mand, dog begæres varetægtsfængslet.

Den 24-årige mand er sigtet for uagtsomt manddrab og for efterfølgende at stikke af fra ulykkesstedet, selvom han vidste, at personer var ramt.

Da de syv personer var blevet løsladt, krammede de alle den 24-årige mand, som i retten brød sammen i gråd og var tydeligt påvirket af situationen.

Betjente arbejder ved Langebro i København, lørdag den 6. maj 2017. En større ulykke har fundet sted lørdag aften i Københavns Havn. En kvinde meldes omkommet, mens mindst seks personer er kommet til skade ved ulykken, oplyser Københavns Politi i en pressemeddelelse. Ulykken skete kort før klokken 19.43 ved Langebro i København, hvor en eller flere jetski påsejlede en båd. Kort inden ulykken havde flere vidner alarmeret politiet om, at der sejlede jetski rundt i havnen. Politiet var derfor sejlet ud til området og så, at en båd blev påsejlet.. (Foto: Uffe Weng/Scanpix 2017)
Betjente arbejder ved Langebro i København, lørdag den 6. maj 2017. En større ulykke har fundet sted lørdag aften i Københavns Havn. En kvinde meldes omkommet, mens mindst seks personer er kommet til skade ved ulykken, oplyser Københavns Politi i en pressemeddelelse. Ulykken skete kort før klokken 19.43 ved Langebro i København, hvor en eller flere jetski påsejlede en båd. Kort inden ulykken havde flere vidner alarmeret politiet om, at der sejlede jetski rundt i havnen. Politiet var derfor sejlet ud til området og så, at en båd blev påsejlet.. (Foto: Uffe Weng/Scanpix 2017) Foto: Uffe Weng
Vis mere

Der var flere tilhører i retten under grundlovsforhøret, som kort før 18.30 stadig er i gang.

»Så slap du ud alligevel,« lød det blandt andet fra af tilhørerne lettet til en af sine kammerater, en af de syv løsladte.

Alle de otte er sigtet for at have forvoldt fare for andres liv ved i tidsrummet mellem ca. kl. 16.30 og ca. kl. 19.25 i kanalområdet ved Christians Brygge og Langebro i København i forening eller efter fælles forståelse ved grov kådhed eller på lignende hensynsløs måde at have forvoldt nærliggende fare for andres liv eller førlighed ved at sejle på vandscootere med høj hastighed tæt på andre bemandede både i vandet.

Voldsom ulykke ved Langebro i København. På billedet ses en båd, der angiveligt blev ramt i forbindelse med ulykken.  
Voldsom ulykke ved Langebro i København. På billedet ses en båd, der angiveligt blev ramt i forbindelse med ulykken.   Foto: Uffe Weng
Vis mere

En af de otte, en 24-årig mand sigtet derudover også for uagtsomt manddrab under det, man kalder særligt skærpende omstændigheder. Han mistede ifølge sigtelsen kontrollen med sin vandscooter, som han førte med høj fart, hvorved scooteren fløj op af vandet og ramte de to amerikanske kvinder, der begge døde som følge af ulykken.

Den samme 24-årige sigtes også for bagefter at være flygtet fra ulykkesstedet, selv om han vidste, at en eller flere personer var ramt af hans vandscooter.

De sigtede er i alderen 22 til 31 år. De nægter sig alle skyldige.

Politiaktion ved Brøndby Havn, lørdag den 6. maj 2017.
Politiaktion ved Brøndby Havn, lørdag den 6. maj 2017. Foto: Mathias Øgendal
Vis mere