To børn er lørdag blevet reddet i land fra en gummibåd, der var drevet væk fra kysten i Venø Bugt på grund af vinden.

Senere blev en mandlig svømmer reddet op af vandet af redningshelikopteren. En 47-årig mand, der omkom lørdag, da han forsøgte at svømme ud til gummibåden.

Han ville redde børnene, skriver Ritzau. Han var far til det ene barn i båden.

Han blev forsøgt genoplivet og fløjet direkte på hospitalet, men hans liv stod ikke til at redde, oplyser vagtchefen.

Politikredsen oplyste tidligere lørdag, at man var til stede ved Venø Bugt ud for Nørskov syd fra Struer i forbindelse med en redningsaktion af en svømmer:

»Rednings- og lægehelikopter er på vej til stedet,« lød det dengang.

De to børn, der blev reddet i land, meldes at være i god behold.

Politiet har ikke yderligere oplysninger.