Seks ambulancer blev omkring kl. 11.30 tirsdag formiddag sendt til ulykkesstedet, hvor to biler stødte sammen i et vejkryds, og en mand mistede livet.

Uheldet skete mellem Vallensbæk Torvevej og Søndre Ringvej i Vallensbæk. En sort personbil og en varevogn stødte sammen, så varevognen rullede rundt og landede på siden.

Tre af de fire personer i varevognen slap med mindre skader, men føreren, en 38-årig mand, omkom. Føreren af personbilen slap med chokket.

Politiet ved endnu ikke, hvordan ulykken skete, men oplyser til TV2 Lorry, at grunden til ulykkens alvor var, at de tilskadekomne ikke havde sikkerhedssele på.

Klik her og se mere tv på localeyes.dk

Foto: Local Eyes
Vis mere

Efter en bilinspektør har undersøgt ulykkesstedet, og flere vidner er blevet afhørt, er det stadig uvist, hvem der var skyld i uheldet, men politiet er sikre på, at en af de involverede ikke har overholdt sine forpligtelser.

Foto: Local Eyes
Vis mere

Politiet afspærrede området ved ankomsten til ulykkesstedet, men tweetede kl. 13.11, at afspærringen igen var ophævet.