I Odense var flere bilister tirsdag eftermiddag vidne til et voldsomt syn.

Det skete, da to biler kørte sammen på Kløvermosevej midt i myldretrafikken.

Ambulance, politi og redningskøretøjer kørte til stedet, hvor der trods bilernes tilstand ikke var nogen alvorligt tilskadekomne.

Det oplyste vagtchef Hans Jørgen Larsen fra Fyns Politi.

»Trafikken ser ikke ud til at være meget påvirket, selvom det selvfølgelig er et tidspunkt, hvor der er tæt trafik,« lød det fra vagtchefen.

»Vi er derude med en patrulje, som skal undersøge, hvad der er sket, men mere kan jeg ikke sige lige nu,« sagde han i den forbindelse.

Fra Fyns Politis side blev det desuden oplyst, at der, når bilerne blev ryddet af vejen, kunne være spærret i en kortere periode.

Derudover har man ikke spærret vejen af.

Andre læser også