To biler er kørt sammen i Skive. Selvom ulykken ser voldsom ud, så er alle tre bilister sluppet med mindre skader.

»Den ene person blev kørt til hospitalet med frygt for indre blødninger, men det er nu afkræftet og der er tale om tre personer, som ikke er i kritisk tilstand« lyder det fra vagtchef Jesper Brøndum fra Midt- og Vestjyllands Politi.

Melding lød på fastklemte, men det var ikke nødvendigt at klippe personerne ud.

Anmeldelsen kom klokken 16.22. Politiet er ved at afslutte oprydningsarbejdet.

Foto: presse-fotos.dk
Vis mere

Ulykken skete i et kryds mellem Egerisvej og Sdr. Boulevard i Skive.

»Det er sket i et kryds, så det tyder på, at den ene part køret over for rødt lys,« siger vagtchefen.

Den senere efterforskning vil vise, hvad der skete, men lige nu kan han ikke sige mere.

I den ene bil sad en kvinde på 25 år. I den anden bil sad en mand på 61 år og en person, man ikke kender køn og alder på endnu.

I artiklen fremgik det først, at der var tale om to udenlandske parter i bilerne. Det er ikke tilfældet, men blev ved en fejl oplyst af politiet, da der på kort tid havde været flere forskellige færdselsuheld.

Opdateres...