Den 30-årig mand, der natten til tirsdag blev kvæstet i en trafikulykke i Roskilde, er i kritisk tilstand.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi til Ritzau.

Manden har så svære kvæstelser, at han er blevet indlagt på Rigshospitalet. Hans tilstand beskrives som kritisk. Det er ofte en beskrivelse, der bruges om personer i livsfare.

Den 30-årige kom kørende i krydset Ringstedvej/Lindenborgvej og var ved at dreje til venstre, da en anden bil bragede ind i siden på ham.

»Der er tale om et vigepligtsuheld, hvor en bilist overser sin vigepligt og kører ind i en anden bil.«

Det sagde vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi, Brian Bakmand, til B.T. tidligt tirsdag morgen.

I den anden bil sad to personer, som slap fra ulykken uden skader.

Umiddelbart efter ulykken flygtede de fra stedet.

Efter noget tid kom han retur og forklarede, at han havde været chokeret. Betjente har derfor talt med ham om ulykken og hændelsesforløbet, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Anmeldelsen kom klokken 02.14, og vejen var spærret en times tid efter, mens rednings- og oprydningsarbejdet stod på.

B.T. følger sagen …