Søndag eftermiddag var der et færdselsuheld på en nordjysk landevej, hvor to biler kørte frontalt sammen.
Det skrev TV 2 Nord.
Uheldet skete på Hjørringvej - mellem Serritslev og Årup.
Nordjyllands Politi oplyser til B.T. mandag morgen, at der var to kvinder i begge biler.
»En 88-årig kvinde kører i den ene bil og kommer uvist af hvilken grund over i den modsatte kørebane, hvor hun kører ind i en anden bil, der bliver ført af en 61-årig kvinde.«
Det siger vagtchef ved Nordjyllands Politi, Lau Larsen.
Ingen af de to fik livstruende skader, men den 88-årig blev fastklemt.
»Hun har en del knoglebrud,« lyder det fra vagtchefen.
Anmeldelsen kom klokken 17.13.