To betjente i en politipatrulje gav ikke vagtcentralen besked om, at de for mere end fire år siden frihedsberøvede en stofmisbruger og kørte ham væk fra stofindtagelsesrummet H17 på Vesterbro i København.

Det kommer frem under en straffesag i Københavns Byret torsdag.

Betjentene er tiltalt for magtmisbrug og for at have løjet om, hvad de foretog sig.

Den 46-årige mand, de kørte væk med, blev sat af på Amager nær motorvejen. Her blev han kort efter kørt ihjel af en lastvogn.

RITZAU

Opdateres...