Godt 613.000 kroner plus det løse blev udkommet fra en serie tyverier, som en 42-årig kvinde begik på sin arbejdsplads, vurderer politiet.
Kvinden er nu tiltalt i den omfattende sag.
Af sagens anklageskrift fremgår det, at tyverierne stod på i perioden fra 12. marts 2019 og frem til 22. oktober samme år. Gerningsstedet var en butik i Københavns Lufthavn Kastrup, som kvinden på det tidspunkt var ansat i.
I alt stjal kvinden i den periode 451 smykker, der blandt andet inkluderede fem armbånd og 58 fingerringe.
Kvinden er ligeledes tiltalt for hæleri ved forud for 19. december samme år på en adresse på Amager at have modtaget 174 smykker til en ukendt værdi, der ligeledes var stjålet, lyder det i anklageskriftet.
Det vides ikke, hvordan kvinden forholder sig til anklagen, men hun kræves idømt en fængselsstraf ifald hun kendes skyldig.
Hør mere om kriminalitet og politiets arbejde i B.T.s podcast, På Fersk Gerning: