Den tiltalte i en 34 år gammel sag om drabet på den 23-årige Hanne With har fravalgt at få sin sag behandlet ved et nævningeting, oplyser anklagemyndigheden ved Københavns Politi på det sociale medie X.

Dermed bliver det blot en enkelt dommer med juridisk baggrund samt to lægdommere, der skal vurdere, om anklagemyndighedens beviser i sagen er tilstrækkelige til at få dømt den 54-årige mand, som er tiltalt.

Hanne With blev fundet dræbt i sin lejlighed i Fensmarksgade på Nørrebro i København nytårsnat 1990. Kvinden var blevet stranguleret og stukket med forskellige stikvåben.

I mange år var sagen uopklaret, men 7. februar blev en 54-årig mand på baggrund af en ny efterforskningsmetode baseret på DNA-teknologi anholdt og sigtet i sagen.

Han fortalte under et grundlovsforhør i Københavns Byrets dommervagt, at han på drabsnatten var i byen på værtshuset Lades Kælder i gaden Kattesundet i det indre København.

Herfra tog han tilbage til det skib i havnen, hvor han gjorde tjeneste som værnepligtig. Han nægtede sig skyldig i drab.

Allerede i begyndelsen af april meldte anklagemyndigheden ud, at der var rejst tiltale i sagen, og i begyndelsen af denne uge blev anklageskriftet offentliggjort.

Heraf fremgår det, at den 54-årige efter anklagemyndighedens opfattelse strangulerede Hanne With med et antennekabel og stak hende med forskellige stikvåben.

I forbindelse med tiltalerejsningen oplyste specialanklager Søren Harbo, at Københavns Politi i perioden fra februar og frem til tiltalerejsningen havde fået endnu et gennembrud i efterforskningen.

Han ville dog ikke forud for retssagen afsløre, hvori det gennembrud bestod.

Den 54-årige mand er født og opvokset på Djursland. Han blev anholdt på et slagteri, hvor han arbejdede. Efter anholdelsen efterlyste politiet vidner, som kunne bidrage til efterforskningen.

Normalt behandles drabssager ved et såkaldt nævningeting. Det vil sige, at beviserne i sagen skal bedømmes af tre dommere med juridisk baggrund og seks lægfolk, kaldet nævninger.

Mindst to dommere og mindst fire nævninger skal stemme for domfældelse, hvis ikke det skal ende med frifindelse.

Som tiltalt har man imidlertid ret til at fravælge en nævningesag. Dermed vil man kunne opnå en hurtigere behandling ved retten. Dels er ventetiden på at få en nævningesag berammet lang, og dels tager en nævningesag længere tid at gennemføre.

I stedet for en nævningesag skal sagen føres for en domsmandsret. Den består af en juridisk dommer og to lægfolk, kaldet domsmænd. I domsmandssager er det flertallet, som afgør, hvorvidt der skal ske domfældelse eller frifindelse.

Sagen vil blive behandlet 1. juli, 10. juli og 11. juli ved Københavns Byret.

I 'På fersk gerning' gennemgår B.T.s kriminalreportere sagen. Lyt med her, eller hvor du plejer at høre podcast.