En ung mand på 27 år fra Syrien skal inden længe for retten, hvor han er tiltalt for forsøg på voldtægt af en bare 16-årig pige.

Det påståede voldtægtsforsøg skulle ifølge politiet have fundet sted omkring klokken 01.30 den 15. september sidste år ved en Circle K-tankstation i Frederikssund.

Her skulle manden, der nægter sig skyldig, ifølge politiet først have tilbudt den unge pige 5.000 kroner for at have samleje eller andet seksuelt samleje med ham.

Men da pigen afviste tilbuddet, greb den unge manden angiveligt til vold. Ifølge politiet overfaldt han pigen bagfra med et halsgreb og trak hende ned på asfalten.

Her stak han tilsyneladende sin tunge ind i munden på pigen adskillige gange, mens han angiveligt også befamlede hende på mere intime dele uden på tøjet.

Pigen lykkedes imidlertid med at vriste sig fri fra mandens greb og løbe fra stedet, og Circle K-medarbejderen kunne umiddelbart efter anmelde sagen til politiet.

Anmeldelsen fik politiet til at gå ud i medierne og efterlyse manden med overvågningsbilleder fra stedet, der siden førte til anholdelse af manden.

Retten i Hillerød behandler sagen i starten af februar. Den 27-årige er beskyttet af navneforbud.