____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>En tidligere politiassistent og fodbolddommer risikerer en lang straf ved retten i Næstved, hvor han i dag sidder på anklagebænken tiltalt for ni tilfælde af pædofile overgreb mod drenge, der i de yngste tilfælde har været 14 år gamle.

Desuden er han tiltalt for besiddelse af børnepornografiske videoklip samt  fotografier af drenge under 18 år

Manden, der er 54 år gammel, blev i 1990 idømt to års fængsel for flere overgreb mod drenge mellem 13 og 16 år - en dom, der dengang kostede ham jobbet som politiassistent i Næstved, og som kan være en skærpende omstændighed i forhold til den nye sag.

Ifølge anklageskriftet, som bt.dk er i besiddelse af, er manden blandt andet tiltalt for flere tilfælde af anale samlejer med en 14-årig dreng, ligesom han flere gange skal have udført oralsex på en anden 14-årig dreng. Desuden skal han have befølt drengene både under og udenpå tøjet.

Endelig er han tiltalt for at have haft kontakt med to andre 14-årige drenge fra henholdsvis Esbjerg og Århus-området over internettet, hvor han både skal have onaneret foran dem via sit webkamera samt opfordret dem til at mødes med ham, hvorefter de skulle have sex.

De fysiske overgreb er ifølge det omfattende anklageskrift sket både på den tiltaltes egen adresse på Sydsjælland og i en campingvogn, der var placeret på et familiemedlems adresse i Ringsted.

Ifølge sn.dk har skal manden have mødt fem af drengene fra Fuglebjerg over et spilfællesskab på internettet, hvorefter han siden har haft personlig kontakt med dem ved flere lejligheder.

Der er afsat tre dage til retssagen, hvor der forventes dom fredag 12. oktober.