Det kan mest af alt give mindelser om noget fra en amerikansk film, når man hører om en politiagent, der går undercover for at opklare en drabssag.

Men ikke desto mindre er det netop det, der har givet Københavns Vestegns Politi et gennembrud i sagen om knivdræbte Louise Borglit.

I efteråret 2020 meldte politiagenten 'Frank' nemlig sin ankomst i selvsamme fængsel, som den 28-årige allerede sad og afsonede i.

Historien var, at 'Frank' var varetægtsfængslet i en drabssag fra Grønland, og at han i øvrigt tidligere havde stået bag drabet på en kvinde i Portugal.

Hurtigt blev de to en del af samme fællesskab. Faktisk hilste på hinanden allerede senere samme dag, og snart var de på gårdture og talte ofte sammen.

Hvad, den mistænkte ikke vidste, var, at deres samtaler blev optaget af politiet, der havde en politiassistent til at lytte alt igennem.

Samtaler, hvori den 28-årige flere gange uopfordret talte om drabet på 32-årige Louise Borglit.

Han fortalte blandt andet om detaljer, der på det tidspunkt aldrig havde været fremme i offentligheden, ligesom han også på et tidspunkt sagde til 'Frank', at de havde drab tilfælles.

Netop optagelserne udgør en væsentlig del af politiets mistankegrundlag. Det er nemlig blandt andet på baggrund af den mistænktes udtalelser i samtalerne med Frank, politiet har kunnet anholde og sigte den 28-årige.

Men selvom politiagent 'Frank' har været til stor hjælp, er sådan en fremgangsmåde både meget sjælden og særlig risikabel.

Det fortæller den tidligere PET-chef, Hans Jørgen Bonnichsen.

»Man kommer ikke udenom, at agenter er det stærkeste redskab, men også et af de mest risikable. Du kan få et direkte indblik i et organiseret netværk, en mistænkt eller noget helt tredje, men det kan også gå galt,« fortæller Hans Jørgen Bonnichsen.

Smilende Louise.
Smilende Louise. Foto: Privatfoto
Vis mere

Der er dog mange forholdsregler at tage, før en eventuel politiagent sættes på en opgave.

Først og fremmest handler det om selve den ansatte i politiet som person.

»Man laver en psykologisk profil af vedkommende og vurderer, om han eller hun kan håndtere presset. I sådanne opgaver er man udsat for et hårdt pres i længere tid og skal være i 'rollen',« siger han.

Ved du noget om den seneste udvikling i sagen? Så vil B.T. gerne tale med dig. Skriv på 1929@bt.dk

Og så er der dækhistorien.

For 'Franks' vedkommende handlede den om, at han var fængslet under mistanke om at have dræbt en kvinde i Grønland.

En sådan dækhistorie skal være særdeles indøvet, ligesom man skal være klar over, hvad der sker i det sekund, man bliver opdaget.

»Hvis du skal have adgang til en kilde, som er afgørende, skal du tæt på, og derfor skal du være troværdig. Dækhistorien er vigtig, og den skal kunne klare en masse kontrol. Men det er også vigtigt, at man lægger en plan, hvis man bliver taget i løgnen. Man skal vide præcis, hvordan man trækker sig,« siger Hans Jørgen Bonnichsen.

Hos PET har man relativt vide beføjelser til at benytte sig af agenter, men hos politiet kræver det en dommerkendelse og en »særlig styrket mistanke«, hvis man skal have lov at benytte sig af en politiagent.

Derfor er det også yderst sjældent, at man benytter sig af politiagenter på det plan.

»Det er et stort stykke arbejde og noget, man sjældent gør. Og hvis man gør det, er det ofte med alvorlig narkokriminalitet og ikke drabsefterforskning,« fortæller den tidligere PET-chef.

Den sigtede i sagen blev fredag varetægtsfængslet i fire uger.

Dommeren ved Retten i Glostrup understregede i forbindelse med sin kendelse, at netop lydoptagelserne fra fængslet bidrog til den begrundede mistanke mod den 28-årige, der ellers nægter sig skyldig.