Manden, der er sigtet for knivdrabet på Louise Borglit, har otte domme bag sig for alvorlig kriminalitet.

Det viser flere aktindsigter, som B.T. har søgt i gamle dombøger ved domstole rundtomkring i landet.

Hans seneste dom på otte års fængsel for drabsforsøg afsoner han lige nu, og oven i det sidder han varetægtsfængslet, efter han blev sigtet for drabet på gravide Louise Borglit.

Selvom han sidder bag lås og slå, skaber han stadigvæk frygt blandt flere personer ude i landet.

Det fortæller flere af den 28-åriges tidligere ofre til B.T.

I de meget detaljerede dokumenter fra retssalene tegner der sig et tydeligt billede af den 28-årige mand, der nu er beskyttet af navneforbud. De mange domme tæller alt fra drabsforsøg, røverier, grov vold og til kriminalitet under afsoningen.

I alt er den sigtede idømt over 12 års fængsel, viser dommernes afgørelser.

Ofrene frygter for deres liv. Især hvis de står offentligt frem og fortæller om de rædsler, de har været udsat for.

»Jeg ved ikke, hvad den sigtede kunne finde på at gøre mod mig, hvis han finder frem til, at det er mig, der fortæller de her ting,« siger et af ofrene.

Alligevel har personen indvilget i at fortælle om den person, der nu er sigtet i en af de mest omtalte drabssager i Danmark, mod at være anonym.

»Allerede ved det første møde var der en tanke, der slog mig: 'Han må næsten være psykopat ham der'.«

»Jeg holdt mig fra ham. Det var den måde, som han forsøgte at opnå folks venskab på. Det virkede til at være meget falsk. Der var et eller andet galt med ham.«

Louise Borglit blev dræbt med talrige knivstik i november 2016. Mindre end et år efter indledte den nu 29-årige mand, der er anholdt og sigtet for drabet, et voldeligt forhold til en noget ældre kvinde, der ifølge sin egen forklaring blev slået næsten dagligt, inden kæresten forsøgte at dræbe hende.
Louise Borglit blev dræbt med talrige knivstik i november 2016. Mindre end et år efter indledte den nu 29-årige mand, der er anholdt og sigtet for drabet, et voldeligt forhold til en noget ældre kvinde, der ifølge sin egen forklaring blev slået næsten dagligt, inden kæresten forsøgte at dræbe hende. Foto: Privatfoto
Vis mere

»Den fornemmelse viste sig at være rigtig, må man sige,« lyder det fra offeret, der ikke ønsker at stå frem med navn af frygt for, hvad den drabssigtede mand kan finde på, hvis han bliver løsladt.

Ligeledes ønsker personen heller ikke, at den episode, der har været med den drabssigtede, bliver omtalt. Af ren og skær skræk for repressalier.

B.T. er bekendt med offerets identitet og den episode, der har været med den 28-årige varetægtsfængslede mand.

I dag kommer den nye sigtelse mod manden for drabet på Louise Borglit ikke som nogen overraskelse.

»Det undrer mig egentlig ikke. Det er sørgeligt, at samme person kan blive ved med at forpeste andre folks liv på den måde, som han har gjort.«

»Det er jeg rigtig ked af, men jeg kan ikke gøre så meget ved det,« lyder det.

Frygten står det tidligere offer ikke alene med.

For en andet offer fortæller til B.T., at han egentlig aldrig havde troet, han skulle høre mere til den 28-årige.

32-årige Louise Borglit var syv måneder henne i sin graviditet, da hun blev myrdet med talrige knivstik i 2016. 
32-årige Louise Borglit var syv måneder henne i sin graviditet, da hun blev myrdet med talrige knivstik i 2016.  Foto: Privatfoto
Vis mere

»Det er en del år siden. Men jeg glemmer aldrig hans truende og rasende adfærd.«

»Han virkede flink nok til at starte med, men man kunne fornemme, at der lå noget bag den facade,« fortæller personen, der har oplevet en meget voldsom episode med den drabssigtede.

Offeret ønsker heller ikke at gå i detaljer med hændelsen, de to har haft.

»Det kom meget bag på mig, at han kunne vende på en tallerken med temperamentet og blive så voldsom,« siger personen.

I dag har offeret det svært med at tænke på den nye sigtelse mod den 28-årige.

»Det er jo skræmmende at tænke på, hvad der måske kunne være sket dengang,« lyder det.

En tidligere nabo, der har været vidne til den sigtedes vold mod en ekskæreste, ønsker heller ikke at stå frem.

»Det er da ret uhyggeligt at tænke på, hvis jeg igennem lang tid har boet ved siden af en morder uden at vide det. Bare han dog var blevet stoppet i tide,« fortæller naboen.

Louise Borglits gravsted, hvor hendes ufødte barn Lille P også bliver mindet.
Louise Borglits gravsted, hvor hendes ufødte barn Lille P også bliver mindet. Foto: Nikolai Linares
Vis mere

Naboen fortæller videre til B.T., at den 28-årige truede folk med, at han var med i en bande.

Den sigtede blev i 2019 idømt en langvarig fængselsstraf for et drabsforsøg og brutal vold mod ekskæresten, der nu har kostet kvinden en hjerneskade.

»Han ville slå mig ihjel, hvis jeg talte med politiet,« fortalte hun under retssagen.

Samstemmende beskriver flere den 28-årige som dybt uberegnelig, manipulerende og meget voldsparat. Det ses også i de domme, den 28-årige indtil videre har fået.

Den første dom fik den sigtede som 17-årig, siden har han fået syv andre domme. I alt er han blevet idømt 12 år og halvanden måneds fængsel i de otte domme, fremgår det af dombøgerne.

I fem et halvt år har Københavns Vestegns Politi arbejdet på at fælde den mand, som de mener dræbte den gravide kvinde i Elverparken i Herlev.

5. maj slog politiet til mod den 28-årige mand, mens han afsonede dommen for drabsforsøget på sin ekskæreste. Han nægter sig skyldig.

Ved grundlovsforhøret 6. maj i Retten i Glostrup blev den 28-årige mand fængslet foreløbig frem til 2. juni.