En række tidligere elever på Gravenshoved Kostskole står frem og fortæller om gruopvækkende historier, der nu får kommunen til at gå ind i sagen.

I alt har 31 forhenværende elever berettet om alt fra voldtægter og afstraffelser til psykisk vold, som skulle være udført af skolens lærere.

Det fortæller Rene Vinding Christensen, der selv er tidligere elev og talsmand for de 31 tidligere elever, til B.T.

Han gik på skolen fra 1990 til 1991. Over for B.T. beskriver han, hvordan han blev udsat for fysisk og psykisk vold.

»På trods af at jeg var blevet lovet det modsatte, blev mine forældre sendt hjem uden at sige farvel til mig, efter jeg havde været på skolen i to timer. Da dét gik op for mig, blev jeg apatisk og begyndte at græde. Som konsekvens fik jeg et slag over nakken, jeg blev smidt ned i gulvet og presset ned i det. Armen blev vredet om, og der blev sat et knæ i ryggen på mig.«

»Så blev der råbt og skreget af mig, indtil jeg sagde undskyld.«

Ifølge andre vidneudsagn blev de tidligere – både piger og drenge – udsat for voldtægter, slag, skub, psykisk terror, ydmygelser, regulære tæsk, indespærring, mental nedbrydelse til særdeles grove tilfælde af seksuelle krænkelser og voldtægter.

Jakob Ryttersgaard, skoledirektør i Aalborg Kommune, bekræfter over for B.T., at forholdene er blevet anmeldt til politiet, efter man har haft løbende møder med de tidligere elever.

»Vi har anmeldt nogle forhold i relation til kostskolen på baggrund af beskrivelser, vi har fået om skolen.«

»Der kan være nogle strafbare forhold, og det må politiet afdække i deres efterforskning.«

Gravenshoved Kostskole lå i Sønderjylland og var ejet af Aalborg Kommune og Aalborg Amt, indtil stedet lukkede i 1992.

Kostskolen var et sted, hvortil børn, dengang kaldet 'problembørn', blev sendt hen af kommunen. Jakob Ryttersgaard lægger ikke skjul på, hvad han mener om beskyldningerne:

»Det er jo en sag, som gør stort indtryk, og som vi tager enormt alvorligt, og det betyder jo så også, at vi er ved at vurdere, om en uvildig undersøgelse kan afdække situationen yderligere. Det er noget, vi kan og vil vende tilbage med.«

Kommunen er desuden i gang med at indhente samtykkeerklæringer fra de tidligere elever, der skal kulegrave, om der ligger lignende anklager i børnenes journaler.

B.T. har været i kontakt med Inge Nesgaard, der var daværende skolerådmand. Hun stoppede i 1993 og nåede at være rådmand for områderne skole, fritid og kultur i otte år.

»Jeg har den bemærkning, at jeg aldrig har hørt om det. Det er 30 år siden, så det erindrer jeg ikke. Overhovedet.«

Kan I være sikre på, at det ikke er sket?

»Det har jeg ingen bemærkning til,« siger Inge Nesgaard, der ikke har yderligere at tilføje.

Henning G. Jensen, der var rådmand for Socialforvaltningen i perioden og senere borgmester i Aalborg, tilføjer, at han aldrig har hørt om de forhold, de tidligere elever beskriver.

»Vi havde gode resultater med skolen. Jeg har aldrig hørt om, at der skulle være problemer,« siger han og understreger, at han tror på de tidligere elever:

»Hvorfor skulle de ellers sige det? Det lyder forfærdeligt, og ingen fortjener at blive udsat for den slags.«

Det har ikke været muligt at foreholde den daværende forstander, Alvin Hammer, anklagerne. Han døde i 1997.