Politiinspektør Bent Isager-Nielsens er gået på pension og ser tilbage på et langt liv med forbryderjagt.  I løbet af hans 44 år lange karriere har han været vidne til, hvordan kriminelle fra hele verden har fået adgang til Danmark. Det har skabt store forandringer i politiet, der halser efter for at leve op til borgernes krav om beskyttelse.

Klokken er otte søndag morgen. Bent Isager-Nielsens telefon ringer. Det er vagtchefen på politistationen i Albertslund, vest for København. Normalt ringer vagtchefen kun i weekendeb, når der er sket noget meget stort. Og det er tilfældet denne søndag morgen 10. august 2008.

»Vi har haft et kæmpe røveri. Vi er ved at kalde folk ind. Måske skulle du kigge forbi«, lyder det stakåndet fra vagtchefen.

Bent Isager-Nielsen har været efterforskningschef i Københavns Vestegns Politi i godt et år siden politireformen blev gennemført. Hans job er at varetage den overordnede ledelse og kun i helt særlige tilfælde  at gå ind i specifikke sager. Da Bent Isager-Nielsen den morgen kysser sin hustru farvel i entreen, siger han henkastet:

»Nå, godt nok kun en røverisag, men vist en større én af slagsen«.

På det tidspunkt er han ikke klar over, at opkaldet drejer sig om Danmarkshistoriens største røverisag. Maskerede røvere bevæbnet med AK47 automatrifler har kørt en gummiged ind gennem væggen til Dansk Værdihåndtering i Brøndby, hvorfra de er løbet med næsten 70 millioner kroner. Forinden har de spredt partisansøm omkring gerningsstedet og sat 11 lastbiler i brand på strategisk udvalgte steder, blandt andet foran politistationen i Albertslund.

»De slog os på stregen. De overgik os i motorkraft og ildkraft. De kom i store Audier, vi kom i Ford Mondeo. De var formummede med hjelme og masker, kedeldragter og handsker - umulige at genkende på overvågningsbilleder. De kom med AK47 rifler. Vore folk var bevæbnet med tjenestepistoler. Jeg blev hængt ud i pressen, fordi jeg sagde, at det var meget godt, at vores unge betjente ikke kom i ildkamp med den her type gerningsmænd,« fortæller Bent Isager-Nielsen.

Røveriet mod Dansk Værdihåndtering viste sig at være et klasse-eksempel på den udvikling, der har fulgte Bent Isager-Nielsen gennem hans 44 år lange karriere i politiet: Kriminaliteten er blevet international, og gerningsmændene kommer oftere og oftere udefra.

Bent Isager foran bogreolen i hjemmet på Frederiksberg.
Bent Isager foran bogreolen i hjemmet på Frederiksberg. Foto: Nils Meilvang
Vis mere

Politiet er trængt

BT møder Bent Isager-Nielsen i en stor herskabslejlighed på Frederiksberg, hvor han bor sammen med hustruen Susanne. De højloftede stuer er indrettet med klassiske møbler og ægte kunst på væggene. I læseværelset står fagbøger og kriminalromaner i en bogreol, der strækker sig fra gulv til loft.

Fra entreen høres lyden af en nøgle, der bliver sat i låsen. Det er hustruen Susanne, der kommer hjem. Bent Isager-Nielsen tager imod hende med et kys. Siden Bent Isager-Nielsen gik på pension 1. april er der blevet mere tid til Susanne og resten af familien. De to børnebørn ikke mindst.

Men selvom Bent Isager-Nielsen ikke længere er aktiv i jagten på forbrydere, fylder politiet stadig meget i hans bevidsthed. I arbejdsværelset ligger Bent Isager-Nielsens tredje bog klar til at blive korrekturlæst, og han har indgået en aftale med TV2 om at blive fast ekspert i krimisager og efterforsknings-spørgsmål.

Bent Isager-Nielsen kysser konen Susanne velkommen hjem.
Bent Isager-Nielsen kysser konen Susanne velkommen hjem. Foto: Nils Meilvang
Vis mere

Ordene flyder hurtigt fra hans mund, og han gestikulerer vildt mens han fortæller om, hvordan terrorangreb, flygtningestrømme, cypercrime og væbnede konflikter i rocker-bandemiljøet har lagt et hårdt pres på politiet.

»Der er ingen tvivl om, at vi har været hårdt trængt«, siger Bent Isager.

I de senere år har politiet fået en række nye opgaver som grænsekontrol og bevogtningsopgaver, og i de sidste år af sin tid som politichef, har Bent Isager-Nielsen oplevet et øget politisk pres på politiet:

»Vi er godt nok meget politisk styret i forhold til tidligere. Politikerne blander sig i højere og højere grad i enkeltsager. I bandekonflikten sidste år var både ministre og andre politikere så langt nede i detaljen, at de havde en mening om, hvor en mobil politistation på Nørrebro skulle stå. Det gør, at politiledelse bliver noget helt andet. I gamle dage gik politiledelse ud på at løse den konkrete opgave, i dag er det meget mere at være chef i et politisk styret system,« siger Bent Isager-Nielsen.

Med far på arbejde

Den i dag 66-årige Bent Isager-Nielsen voksede op i Silkeborg. Som dreng var han ofte henne på den lokale politistation, ikke fordi han lavede ballade, men fordi hans far var kørelærer.

»Når de gamle betjente i Silkeborg så, at nu havde der været indbrud to steder i Silkeborg, sagde de: Det er garanteret Tony eller Preben eller Kenneth, for det plejer det være. Måske var der en der sagde: Kan det være nogen udefra? Kan det være en fra Herning eller helt fra Aarhus? Hvad gør vi så? Det er måske lidt forenklet sat op, men det var en helt anden verden. I dag kan det lige så godt være nogen, der kommer fra Rumænien eller Somalia for at lave kriminalitet og så tage hjem igen,« fortæller Bent Isager-Nielsen.

Efter endt studentereksamen og militærtjeneste som reserveofficer skulle Bent Isager-Nielsen vælge uddannelse. Hans plan var egentlig at begynde på universitetet og læse dansk og engelsk, men valget faldt i stedet på politiskolen, hvor han blev optaget i 1974. Efterfølgende blev han ansat i Kriminalpolitiet på Frederiksberg, og dengang var kriminaliteten meget anderledes end i dag:

»Kriminalitet blev groft sagt begået af lokale mod lokale. Folk boede, arbejdede og begik kriminalitet i samme lokalområde. Sådan var verden indrettet. Man kendte sine lus på gangen, og politimestrene i de mange politikredse havde selv det operative ansvar, hvilket vil sige, at de i store træk selv bestemte, hvad politiet skulle lave«.

I midten Bent Isager-Nielsen i forbindelse med den faglige fysiske blokade mod firmaet Info på Frederiksberg i 1975.
I midten Bent Isager-Nielsen i forbindelse med den faglige fysiske blokade mod firmaet Info på Frederiksberg i 1975. Foto: Nils Meilvang
Vis mere

Der fandtes stort set ingen bander, ingen terror, ingen it-kriminalitet og ingen omrejsende tyvebander. Den organiserede kriminalitet var til at overse. Skydevåben var noget eksotisk:

»Da jeg var ung betjent, så vi næsten aldrig skydevåben, og når vi endelig så dem, var det hos de mest hårdkogte kriminelle. I dag er selv 15-16-årige bandemedlemmer ofte udstyret med våben,« fortæller Bent Isager-Nielsen.

Bent Isager-Nielsen som ung nystartet betjent i 1974.
Bent Isager-Nielsen som ung nystartet betjent i 1974. Foto: Nils Meilvang
Vis mere

Flere fjerndrab

I 1981 blev Bent Isager-Nielsen ansat i Rigspolitiets Rejseafdeling – populært kaldet Rejseholdet - hvor han senere blev chef. Rejseholdet blev oprettet i 1927 med det formål at efterforske påsatte gårdbrande, som de lokale politifolk havde svært ved at opklare – måske på grund af deres stærke tilknytning til lokale bønder.

Da Bent Isager-Nielsen blev ansat, tog Rejseholdet sig især af store sager om røveri, bedrageri, narko, voldtægter og drab. Rejseholdet var en specialenhed, der rejste rundt og hjalp lokale politikredse med at opklare komplicerede sager.

Efter nogle år i Rejseholdet, blev Bent Isager-Nielsen sat til at efterforske drabssager, samtidig med, at han gjorde karriere, videreuddannede sig og steg i graderne. Han var i en årrække drabschef i Rejseholdet. Op gennem firserne og halvfemserne noterede han sig, at der skete flere af de såkaldte fjerndrab – sager hvor offer og gerningsmand ikke kender hinanden i forvejen.

»Der begyndte at dukke nogle sager op, hvor der hverken var et personligt motiv eller nogen, der var meldt savnet. Jeg husker blandt andet en sag, hvor en tyrkisk hjemløs blev fundet stivfrossen og gemt af vejen. Han var ikke er kendt af nogen i Danmark, og han var hverken meldt savnet eller efterlyst.  Det viste sig, at han havde mødt nogle danske mænd og de havde aftalt at lave en hashhandel, som så endte med at han blev dræbt,« fortæller Bent Isager.

Bent Isager-Nielsen i sin tid hos Uropatruljen Frederiksberg ca 1977/78
Bent Isager-Nielsen i sin tid hos Uropatruljen Frederiksberg ca 1977/78 Foto: Nils Meilvang
Vis mere

Bent Isager-Nielsen endte med at blive chef for Rejseholdet. Op gennem halvfemserne fik politiet adgang til en række nye efterforskningsmuligheder såsom DNA, analyse at teletrafik, kameraovervågning, mobiloplysninger og gerningsmandsprofilering, hvilket åbnede for helt nye efterforskningsmuligheder. Samtidig udviklede kriminaliteten sig.

Berlinmuren var faldet, grænserne blev åbnet, indvandringen tog til og våben fra eks-Jugoslavien oversvømmede Europa. Samfundet forandrede sig, og store forandringer var også på vej i politiet. I 2002 blev Rejseholdet i sin daværende form nedlagt, og efter nogle måneder  blev Bent Isager-Nielsen ansat i sin gamle politikreds, Frederiksberg - denne gang som kriminalinspektør og chef for kriminalpolitiet.

Ud med badevandet

I 2007 vedtog Folketinget en omfattende politireform. De hidtidige 54 politikredse med hver deres politimester blev reduceret til 12 politikredse, alle ledet af en politidirektør, der refererer til Rigspolitichefen.

»Folk gør sig ikke begreb om, hvor stor en ændring, det var. Det var fornuftigt og rigtigt, at lave politireformen, men vi fik skyllet noget af barnet ud med badevandet. Nærheden til befolkningen forsvandt i en periode, og der skete noget med kvaliteten af efterforskningen, blandt andet fordi der var et meget stort fokus på at opfylde måltal og at sikre den operative parathed i patruljetjeneste og beredskab,« siger Bent Isager-Nielsen.

Bent Isager-Nielsen er forhenværende drabschef ved Rejseholdet, og her var han i mere end 20 år beskæftiget med at opklare nogle af danmarkshistoriens mest alvorlige forbrydelser.
Bent Isager-Nielsen er forhenværende drabschef ved Rejseholdet, og her var han i mere end 20 år beskæftiget med at opklare nogle af danmarkshistoriens mest alvorlige forbrydelser. Foto: Nils Meilvang
Vis mere

Hvor det førhen var politimesteren der langt hen ad vejen bestemte, hvilke sager der skulle efterforskes, blev politikredsene nu pålagt en lang række strategier og indsatsområder. Politiets indsats blev målt efter, hvor hurtigt de rykkede ud, hvor mange sigtelser der blev rejst, hvor hurtigt sagerne blev behandlet, og hvor mange bøder der blev udskrevet. Men ikke alt politiarbejde kan måles, mener Bent Isager:

»Hvis en politibetjent går en tur i et belastet boligområde og kommer i snak med en ung mand, kan det sagtens være den samtale der afgør, at den unge mand ikke begår kriminalitet. Hvordan måler man succesen i det, politibetjenten har forhindret der? Det er meget svært. Man kan også bruge måneder på at efterforske en sag, hvor en person er tæt på at blive hængt op på en forbrydelse, han ikke har begået. Man finder måske ikke gerningsmanden, men man undgår at en uskyldig bliver dømt, selvom meget undervejs pegede på den pågældende. Det er også en vindersag for politiet i et retssamfund, men det er svært at måle«, siger Bent Isager-Nielsen.

For Bent Isager førte Politireformen til, at han blev Politiinspektør og efterforskningschef i Københavns Vestegns Politi og skulle være med til opbyggelsen af den nye storkreds.

Historisk røverisag

Politireformen var kun et år gammel, og Vestegnens Politi var stadig ved at finde sine ben, da Bent Isager-Nielsens telefon ringede den morgen i 2008. Et af formålene med  reformen var, at de enkelte politikredse selv skulle være i stand til at håndtere de forbrydelser, der blev begået, men selv for en stor og velfungerende politikreds var røveriet mod Dansk Værdihåndtering en kæmpe udfordring.

»Det skete en tidlig søndag morgen, hvor Vestegnens Politi slet ikke var oppe i gear. Der kørte nogle få patruljebiler rundt. I dag er der indført et koncept med specielle køretøjer, våben og særligt uddannede politifolk, der i alle dele af landet er på hjulene dag og nat og året rundt for at være så forberedt som muligt i forhold til den store uvarslede hændelse. Ikke kun store røverier, men også terror og anden alvorlig og farlig kriminalitet, der rammer pludseligt og vilkårligt. Det koster kassen, men det er nødvendigt,« fortæller Bent Isager.

Et stort røveri fandt sted tidligt søndag morgen mod Dansk Værdihåndtering på Kornmarksvej i Brøndby. Flere store veje blev afspærret af stjålne lastvogne ligesom der var smidt partisansøm ud på kørebanerne. Denne renovationsvogn blev sat i brand på Vallensbæk Torvevej for at spærre af for politiet.
Et stort røveri fandt sted tidligt søndag morgen mod Dansk Værdihåndtering på Kornmarksvej i Brøndby. Flere store veje blev afspærret af stjålne lastvogne ligesom der var smidt partisansøm ud på kørebanerne. Denne renovationsvogn blev sat i brand på Vallensbæk Torvevej for at spærre af for politiet. Foto: Mogens Flindt
Vis mere

For at opklare røveriet mod Dansk Værdihåndtering måtte Vestegnens Politi trække på ressourcer mange steder fra:

»Det er den største røverisag i Danmarkshistorien. Vi måtte bruge alle de redskaber, politiet har: Overvågningsbilleder, analyser af telekommunikation, DNA, internationalt politisamarbejde og så videre. Efter flere års efterforskning fik vi 15 gerningsmænd idømt lange fængselsstraffe. Men det kostede os et stort antal efterforskeres arbejde i to år. Og det var bare ét røveri ud af rigtig mange røverier i Vestegnens Politi samt alle de andre sager. Var det en rigtig prioritering at bruge så mange ressourcer på én sag, som i bund og grund ikke har så meget med almindelige borgeres hverdag at gøre? Ja, men hvad kunne vi ikke have gjort for borgerne med de 20 mand? Nogle borgere vil måske mene, at det ubehagelige indbrud de har haft i hjemmet er vigtigere end at opklare sådan en sag, hvor ejeren alligevel er forsikret.«

Sagen mod de 14 mænd, der er tiltalt for at have røvet 62 millioner kroner fra Dansk Værdihåndtering i Brøndby føres i retten Glostrup mandag formiddag d. 8. marts 2010. 80 betjente bevogter røveritiltalte.
Sagen mod de 14 mænd, der er tiltalt for at have røvet 62 millioner kroner fra Dansk Værdihåndtering i Brøndby føres i retten Glostrup mandag formiddag d. 8. marts 2010. 80 betjente bevogter røveritiltalte. Foto: Jens Nørgaard Larsen
Vis mere

En ny tids kriminelle

Trods udviklingen i kriminalitetsbilledet er kriminaliteten på en lang række områder rent faktisk faldende, og Bent Isager-Nielsen mener overordnet, at Danmark fortsat er et trygt land at bo i.

»Voldsparatheden er stor i de hårdkogte miljøer, men der er en underlig modsætning i det her, for aldrig har vores unge mennesker været så lovlydige. Der er mindre vold og tyveri blandt unge end tidligere. Da jeg var ung kunne du ikke gå til bal i Midtjylland uden at få tæsk. Der var vold alle vegne. Hustruvold, vold mod børnene, husspetakler. På mange måder er verden blevet bedre. Kriminaliteten for hr. og fru Danmark falder - måske lige undtagen på indbrudsområdet. Men også her er det lykkedes at bryde den onde cirkel, og indbrudstallene har nu gennem flere år været faldende. Men omrejsende kriminelle, it-kriminalitet, visse former for økonomisk kriminalitet og bandekriminalitet, og i visse dele af den organiserede kriminalitet er der en enorm volds- og drabsparathed, men det er sjældent, at de to verdener mødes,« konstaterer han.

I rocker-bande miljøet er der en langt større voldsparathed end tidligere.  (Foto: Scanpix Danmark STF/Scanpix 2017)
I rocker-bande miljøet er der en langt større voldsparathed end tidligere.  (Foto: Scanpix Danmark STF/Scanpix 2017) Foto: Scanpix Danmark STF
Vis mere

Hen mod slutningen af sin karriere har Bent Isager haft en sag, der har givet ham et varsel om de udfordringer, politiet kommer til at stå over for i fremtiden.

»Vi har set sager med mænd, der sad med deres computere i Danmark og via en internetforbindelse livestreamede grove seksuelle overgreb af små piger i Fjernøsten. De danske mænd instruerede så de lokale gerningsmænd, hvad de skulle gøre ved pigen, og så gjorde de det mod betaling. Alting foregik live, og bagefter var det forsvundet for altid. Den slags sager er en enorm udfordring for politiet, for der er både it-tekniske vanskeligheder og der skal samarbejdes med politiet i lande, hvor det nogle gange kan være vanskeligt,”« siger Bent Isager der glæder sig over at der i disse år oprustes i Rigspolitiets Nationale Cyper Crime Center (NC3).

For at imødegå den nye verden inden for kriminalitetsbekæmpelse  ansætter politiet i større og større udstrækning personale, der ikke er politiuddannet. It-folk, økonomer, bibliotekarer, analytikere, journalister og antropologer for nu at nævne nogle. Alt for at frigøre politifolk og anklagere til deres primære opgaver. Nutidens kriminalitet er ikke bare international – den er også digital. Og den kræver kommunikation med politikere og befolkning i større og større grad. Men alt det bøvl overlader Bent Isager til nye generationer af politifolk.

Bent Isager-Nielsen taler med stor begejstring og entusiasme om sine mange oplevelser i dansk politi.
Bent Isager-Nielsen taler med stor begejstring og entusiasme om sine mange oplevelser i dansk politi. Foto: Nils Meilvang
Vis mere