Det er 22-årige Mia Skadhauge Stevn, der er fundet død i Dronninglund Storskov. Det bekræftede Nordjyllands Politi lørdag formiddag.
Men hvad betyder det politiets efterforskning? Og hvad er det for skridt, der skal tages som de næste? Det har B.T. spurgt tidligere drabschef og chef for Rejseholdet Bent Isager-Nielsen om.
Måske noget overraskende svarer Bent Isager-Nielsen, at den endelige identifikation af Mia via retsmedicinske undersøgelser ikke betyder meget i det store billede.
»Det er bare en formel ting, for der har jo ikke været tvivl i efterforskningslederens sind, det kan man jo høre, når han udtaler sig. Han har hele tiden regnet med, at det var Mia, for så mange lig ligger der jo ikke rundt i skovene i Nordjylland,« siger han og uddyber:
»Det store gennembrud kom, da man fandt ligdelene. Det her er jo bare den formelle 100 procent dna-mæssige identifikation. Nu er der ikke længere nogen teoretisk tvivl.«
Og netop det at finde liget - eller dele af det - har ifølge Bent Isager-Nielsen en kolossal betydning i en drabssag, selvom det ikke nødvendigvis er et krav for at få det ønskede resultat ud af efterforskningen.
»Der er en helt anden sandsynlighed for at komme i mål med opklaringen. Sætter man det (fundet af liget, red.) sammen med udsagn om, hvor mistænkte har færdedes samt de retsmedicinske undersøgelser, så er man ovre i en helt anden boldgade« siger han, men indskyder:
»Politiet kan dog godt gennemføre drabssager uden lig, det er sket før. Der sidder folk fængslet i det her land uden at man har fundet noget som helst af drabsofferet. Lundins ofre fandt man for eksempel aldrig, og man fandt ikke hele Kim Walls lig.«
Den tidligere drabschef fortæller i øvrigt, at politiet helt sikkert sideløbende har arbejdet videre med andre spor, selvom de altså gik og ventede på svaret af de retsmedicinske undersøgelser.
»Man er i gang med at finde så meget af liget, som det er muligt. Det er ret afgørende. For hver gang du finder en ny ligdel, så er der muligheder for kriminaltekniske og retsmedicinske undersøgelser, som kan bruges til at sammenligne med nogle af de spor man har,« siger han og tilføjer:
»Når du har en drabssag, så er det afgørende, at du får en mistænkt og rejser en begrundet mistanke, og det har du nu i hvert fald fået.«
Endelig peger den tidligere drabschef også på den moralske vigtighed af at finde de resterende ligdele. Der er oftest en familie, som gerne vil have noget at stede til hvile.
Herefter handler det ifølge Bent Isager-Nielsen om at sammenstykket alle de oplysninger, man har og få bygget sagen godt op.
»Der er afhøringsvejen, sporvejen, vidnevejen, overvågningsvejen og den retsmedicinske vej. Det handler 'bare' om at få det kombineret på en måde, så man kan sige, at man har en god sag mod den potentielle gerningsmand.«
Og hvordan står Nordjyllands Politi så i forhold til det i Mia-sagen?
Spørger man den tidligere chef for Rejseholdet, så melder han om en god fornemmelse.
»For mig ser det ud til, at man kører en kanon god efterforskning. De har momentum, og de styrer det benhårdt kommunikationsmæssigt, så de er godt på vej.«
