En veteran fra indvandrerbandemiljøet vælger nu at tilstå i en ganske omfattende sag om indsmugling af hash og kokain, fremgår at det af sagens retsmødebegæring.

Her lyder det, at manden erkender at have været en af bagmændene, der orkestrerede indsmuglingen af 23 kilo kokain samt godt et ton hash.

B.T.s research viser, at manden tidligere var tonegangivende figur i bandemiljøet på Nørrebro. Han er dækket af navneforbud, og derfor er B.T. afskåret fra beskrive hans person i detaljer.

Indsmulgningen blev organiseret via de krypterede telefon-systemer EncroChat og SKYECC, hvor den tidligere bandeleder var dækket af flere forskellige anonyme profilnavne.

16 kilo kokain

Sagens  to første forhold handler om indsmuglingen af de 23 kilo kokain, der skete over to omgange, og som skete i samarbejde med en navngiven og flere ukendte medgerningsmænd i perioden fra 7. april til 23. maj 2020.

Kokainen var ifølge retsmødebegæringen mærket henholdsvis 'HD' og '545'. Selve indsmuglingen skete 17. april det pågældende år og blev i den forbindelse overdraget til en ukendt person på en rasteplads på østjyske motorvej lidt syd for Vejle.

Efterfølgende blev kokainen fragtet til København, hvor godt halvdelen blev opbevaret på en adresse i Ryparken på Østerbro.

Herfra blev stofferne givet videre til andre mellemmænd. Blandt andet modtog en Satudarah-rocker flere kilo kokain.

Overførte penge til udlandet

Det omtalte ton hash er fordelt på tre indsmugligner, hvor det første fandt sted 25. juni 2020. Her blev 270 kilo hash diskret fragtet til Danmark og opbevaret, inden det blev sendt videre i systemet og ud til brugerne.

Betalingen for den indsmuglede hash blev overført til udlandet.

Næste indsmugling skete i tiden op til 29. januar 2021. Her blev 429 kilo hash fragtet til Danmark via Tjekkiet.

Formentlig blev hashen i første omgang fragtet til en adresse i Fredericia, hvor man betalte for transporten. Herefter blev ladningen kørt til en adresse i København NV.

Også her blev pengene ført ud af landet.

Tredje indsmugling af hash skete i tiden op til 22. oktober 2021. Også her blev pengene overført til udlandet.

Alle fire indsmuglinger mener politiet skete som led i internationalt organiseret og omfattende narkokriminalitet.

Bliv klogere på blå blink og kriminalitet - lyd med på B.T.s podcast her: