En tiårig pige fik sig tirsdag aften en ubehagelig oplevelse i Roskilde.
Her blev hun antastet af en fremmed mand på en ubehagelig måde, da hun var ude og handle på Hyrdehøj Bygade.
Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi i seneste version af døgnrapporten.
Umiddelbart har politiet ikke så mange andre oplysninger i sagen.
Man har ikke oplyst, hvad det var manden gjorde eller sagde til den lille pige, da han omkring klokken 17.30 tog kontakt til hende.
Dog lykkedes det pigen at komme væk fra stedet.
Politiet har nu igangsat de indledende undersøgelser på stedet og man vil nu forsøge at finde frem til manden for at kortlægge motivet.
Del:

