Tirsdag er det akkurat ti år siden, at Josef Fritzl blev fængslet og idømt livstid. Og det er de færreste, der har glemt, da sandheden om familien Fritzl kom ud. En sandhed, der rystede hele verden.

Mareridtet startede, da Elisabeth Fritzl var 18 år gammel. Hun forsvandt pludselig og blev derfor meldt savnet af sine forældre, Josef og Rosemarie Fritzl.

Ingen vidste, hvor den unge pige befandt sig, men pludselig modtog forældrene et brev fra Elisabeth, hvor hun skrev, at hun var træt af at bo med sine forældre i den østrigske by, Amstetten, og derfor havde besluttet sig for at løbe hjemmefra.

Josef Fritzl fortalte til politiet, at han ikke havde nogen ide om, hvor hun var taget hen, men at hun med stor sandsynlighed var blevet medlem af en religiøs kult, hvilket hun, ifølge Josef Fritzl, havde talt om at ville gøre førhen. Det overbeviste han også sin kone om.

Josef Fritzl i retten. AFP PHOTO/ POOL/ HELMUT FOHRINGER
Josef Fritzl i retten. AFP PHOTO/ POOL/ HELMUT FOHRINGER Foto: Helmut Fohringer
Vis mere

Hvad man ikke vidste af var, at Josef Fritzl vidste præcis, hvor Elisabeth Fritzl befandt sig. Nemlig få meter under jorden.

Men allerede inden han kidnappede hende, startede mishandlingen af Elisabeth. Da hun var kun 11 år, begyndte faderen Josef Fritzl at misbruge hende seksuelt i familiens kælder.

Josef Fritzl, der har indrømmet at have voldtaget sin datter mere end 3000 gange, har siden sagt, at han udmærket godt vidste, at Elisabeth ikke kunne lide de ting, han gjorde ved hende.

»Jeg vidste godt, det gjorde ondt på hende. Men smagen af den forbudte frugt var for stærk,« sagde Josef Fritzl ifølge Mirror.

Fritz-hjemmet, hvor Elisabeth blev holdt fanget i kælderen. / AFP PHOTO / JOHN MACDOUGALL
Fritz-hjemmet, hvor Elisabeth blev holdt fanget i kælderen. / AFP PHOTO / JOHN MACDOUGALL Foto: JOHN MACDOUGALL
Vis mere

Den 28. august 1984 kaldte Josef Fritzl på sin datter nede fra kælderen. Og da hun gik ned for at hjælpe ham, slog han hende omkuld, hvorefter han slæbte hende ind i sin hjemmelavede fængselscelle, han havde brugt tre år på at bygge.

Det østrigske politi havde ingen ide om, hvor hun var.

Elisabeth Fritzl befandt sig i cellen i i alt 8642 dage, hvor hendes far voldtog hende og ofte straffede hende ved at efterlade hende uden mad eller elektricitet.

Anklageren i sagen, Christiane Burkheiser, fortalte i retten, at han også bandt hende fast, så hun ikke kunne bevæge sig.

Billedet, som politiet brugte af Elisabeth, da de ledte efter hende.
Billedet, som politiet brugte af Elisabeth, da de ledte efter hende. Foto: © EuroPics[CEN]
Vis mere

»Hun havde et lille kar, intet bad, ofte ingen varme. Han ville komme derned, slukke lyset, voldtage hende og gå igen. Der var intet, der gjorde hendes liv udholdeligt. Der var ingen kommunikation mellem ham og hende de første par år, hvor han voldtog hende,« sagde hun i retten.

Han straffede hende også ofte ved at efterlade hende i fuldkommen mørke i op til ti dage ad gangen. Om vinteren kunne han også finde på at slukke for varmen, så det blev bidende koldt, ligesom det blev ulideligt varmt om sommeren i den lille fængselscelle.

To år efter hun blev kidnappet, blev Elisabeth gravid, men fik en spontan abort ti uger efter. To år efter blev hun dog gravid igen og fødte pigen Kerstin i august 1988. To år senere fødte hun igen, denne gang en lille dreng, Stefan.

De senere år fødte Elisabeth yderligere fem børn. Et af børnene blev i kælderen med hende, en døde kort efter sin fødsel, og de tre andre blev bragt ovenpå, hvor de boede med Rosemarie og Josef Fritzl.

Her ses en del af kælderen, hvor Elisabeth boede i 24 år. AFP PHOTO / CRIMINAL INVESTIGATION POLICE DEPARTMENT OF LOWER-AUSTRIA HO - - RESTRICTED TO EDITORIAL USE - -
Her ses en del af kælderen, hvor Elisabeth boede i 24 år. AFP PHOTO / CRIMINAL INVESTIGATION POLICE DEPARTMENT OF LOWER-AUSTRIA HO - - RESTRICTED TO EDITORIAL USE - - Foto: -
Vis mere

Her ses en del af kælderen, hvor Elisabeth boede i 24 år. AFP PHOTO / CRIMINAL INVESTIGATION POLICE DEPARTMENT OF LOWER-AUSTRIA HO - - RESTRICTED TO EDITORIAL USE - -
Her ses en del af kælderen, hvor Elisabeth boede i 24 år. AFP PHOTO / CRIMINAL INVESTIGATION POLICE DEPARTMENT OF LOWER-AUSTRIA HO - - RESTRICTED TO EDITORIAL USE - - Foto: -
Vis mere

Her ses en del af kælderen, hvor Elisabeth boede i 24 år. AFP PHOTO / CRIMINAL INVESTIGATION POLICE DEPARTMENT OF LOWER-AUSTRIA HO - - RESTRICTED TO EDITORIAL USE - -
Her ses en del af kælderen, hvor Elisabeth boede i 24 år. AFP PHOTO / CRIMINAL INVESTIGATION POLICE DEPARTMENT OF LOWER-AUSTRIA HO - - RESTRICTED TO EDITORIAL USE - - Foto: -
Vis mere

Josef Fritzl tvang deres fælles børn til at kigge på, imens han voldtog hende, ligesom han også tvang hende til at se på pornografiske videoer, som han fik hende til at efterligne foran børnene.

De tre børn, der boede med Elisabeth i kælderen, Kerstin, Stefan og Felix, havde aldrig set dagslys eller fået ordentlig ilt.

Da de blev reddet ud af kælderen, var børnene mellem seks og 19 år, og på det tidspunkt havde de kun enten kravlet eller ligget ned på grund af den trange plads.

Mareridtet sluttede i 2008, da Kerstin blev alvorligt syg. Elisabeth bad sin far inderligt om at tage den 19-årige Kerstin med på hospitalet, og Josef Fritzl bukkede til sidst under den 19. april for 11 år siden.

Billede af Frtizl-hjemmet. AFP PHOTO JOHN MACDOUGALL
Billede af Frtizl-hjemmet. AFP PHOTO JOHN MACDOUGALL Foto: JOHN MACDOUGALL
Vis mere

Lægerne på hospitalet blev nemlig meget mistænksomme, da de så, hvor syg Kerstin var, og de mistænkte derfor moren, Elisabeth, for vanrøgt af datteren. Men efterhånden åbnede Elisabeth op om de seneste 24 års mareridt, da politiet lovede hende, at hun aldrig skulle se sin far igen. Hun sagde som det første: »Ingen vil tro på mig.«

Som sandhederne kom frem, stod det klart, at hun havde levet et umenneskeligt liv fra hun var 18 til hun var 42 år.

Derfor fik Josef Fritzl, som siden har skiftet navn til Fritz Mayrhoff, en livstidsdom, og han sidder stadig fængslet i Krems-Stein-fængsel i en 11,5 kvadratmeter stor celle.

I dag har Elisabeth Fritzl fået en ny identitet og lever ifølge østrigsk politi et helt normalt liv med sine børn på en hemmelig adresse.