I weekenden er en kvinde fra Haderslev angiveligt blevet voldtaget i nærheden af en skole. Den nu anholdte er en asylansøger, som var ved at lyne sine bukser op, da politiet nåede frem. Det skriver eb.dk.

Det er angiveligt en 19-årig kvinde, som søndag morgen klokken 03.30 ved Sønder Otting Skolen i Kløvermarken i den sønderjyske by skal være blevet voldtaget af en 24-årig asylansøger.

Ved du noget om sagen. Så vil BT gerne høre fra dig. Skrive til 1929@bt.dk.

Han blev anholdt kort efter af politiet.

En person i området skulle ifølge avisen have hørt, at kvinden skreg og have ringet til politiet, som ankom ikke længe efter.

Taget næsten på fersk gerning

»Manden blev anholdt nærmest på fersk gerning. Han var ved at lyne sine bukser op, da betjentene nåede frem,« siger Jacob Ulvedal, leder af lokalpolitiet i Haderslev, til avisen.

Jacob Ulvedal bekræfter overfor BT, at den 24-årige mand blev taget af politiet kort efter.

»Vi har aldrig før været så tæt på at fange en person i fuld gang med sin ugerning,« siger Jacob Ulvedal, der fortæller at asylansøgeren stammer fra Iran og bor på 'et nærliggende asylcenter«.

Det er samtidig slået fast ved en undersøgelse på hospitalet, at kvinden er blevet voldtaget.

Den unge kvinde forklarede til politiet, at asylansøgeren tog fat om hendes hals, mens han voldtog hende.

Den anholdte 24-årige asylansøger nægter at forklare sig i sagen.

»Han nægter at udtale sig til politiet eller i retten,« siger Jacob Ulvedal til BT.

Den 24-årige mand er nu varetægtsfængslet frem til 11. august.