Nu taler den 56-årige narkose-sygeplejerske, som blev tiltalt for uagtsomt manddrab, efter hun overhørte syv alarmer, og hendes patient Søs Dorrit Numelin døde.

Den 56-årige sygeplejerske brød alle regler, da hun alene og uden tilladelse lagde Søs Dorrit Numelin i fuld narkose før en operation, der skulle rekonstruere hendes ene bryst efter en kræftsygdom.

Narkose-sygeplejersken blev efterfølgende fyret fra Roskilde Sygehus, og siden kom det frem, at hun overhørte intet mindre en syv alarmer fra det apparat, der skulle sikre, at Søs trak vejret, og at hendes hjerte slog.

Da B.T. taler med sygeplejersken, er hun fortsat tydeligt mærket af den skæbnesvangre dag i juni 2009. Stemmen ryster grådkvalt, jo mere hun taler om ulykken, og minderne strømmer ind over hende. Men hun bekræfter forløbet.

- Det har været en utrolig svær periode. Det er det stadigvæk, og det vil det blive ved med at være. Det vil det, siger sygeplejersken.

Læs hele interviewet i B.T. tirsdag, hvor sygeplejersken indrømmer: 'Ja, jeg havde en privat samtale'.

Hvad synes du om, at sygeplejersken sandsynligvis slipper med en bødestraf i sagen?

Deltag i debatten herunder.