Politiet er talstærkt til stede i forbindelse med en aktion i Lundtofteparken i Lyngby.

Det bekræfter Nordsjællands Politi til B.T. og fortæller videre, at man også er ved til- og frakørsel 15 Lundtofte på Helsingørmotorvejen.

Det er de i forbindelse med et knivstikkeri, oplyser de senere på Twitter.

'Vi arbejder p.t. ved Lundtofteparken i Kgs. Lyngby, hvor en 19-årig mand er blevet stukket med kniv,' skriver de.

Gerningsmand og offeret har forudgående kendskab til hinanden.

Den 19 årige mand er ifølge en læge uden for livsfare.

Billeder fra stedet viser, at man har afspærret et større område i forbindelse med efterforskningen.

Billederne viser også, at man har hundepatruljer på stedet.

'Vi påregner at arbejde på stedet nogle timer endnu,' oplyser politiet yderligere.

B.T. følger sagen.