Taget på fersk gerning: Udvist af Danmark
De to personer blev idømt en straksdom for forsøg på lommetyveri.

De to personer blev idømt en straksdom for forsøg på lommetyveri.

Tirsdag eftermiddag klappede fælden for en 40-årig kvinde og en 47-årig mand, der begge har rumænsk statsborgerskab.
De to rumænere blev taget på fersk gerning i Indre By i København, hvor kvinden havde forsøgt at lyne en anden persons skuldertaske op, mens manden skærmede for hende.
Det skriver Københavns Politi i en myndighedsmeddelelse.
Onsdag formiddag blev kvinden og manden fremstillet i grundlovsforhør.
Her blev de begge idømt en straksdom på 20 dages fængsel, udvisning og seks års indrejseforbud.