En 32-årig kvinde og hendes tre mindreårige børn tog torsdag aften en tur forbi Herning Centret.

Men det var ikke en klassisk familie-shoppetur.

For i Kvickly blev kvinden tilbageholdt, da man havde en mistanke om, at hun havde stjålet fra butikken.

Det oplyser Henning Præstegaard, der er politiassistent ved lokalpolitiet i Herning, til TV Midtvest.

Og den antagelse skulle vise sig at være sand, for kvinden havde stjålet kød for 700 kroner.

»Kvinden bliver sigtet for tyveri, og så skal der laves en social rapport, fordi hun stjæler sammen med mindreårige,« forklarer Henning Præstegaard.