Han var idømt tre gange livstid for flere drab på helt unge kvinder.

Men der skulle kun et enkelt ildebefindende til for at sætte en definitiv stopper for seriemorderens eget liv.

En af Storbritanniens mest berygtede mordere, den 76-årige Peter Tobin, er ifølge Sky News død på et skotsk hospital i Edinburgh. Her blev han overflyttet til efter at være blevet alvorligt syg under afsoning i fængslet HMP Edinburgh.

Seriemorderen nåede at blive dømt for drab på tre helt unge kvinder, men politiet mistænkte ham for også at kunne være skyldig i adskillige andre uopklarede kvindedrab.

Systematisk blev han efterforsket i forhold til hundredvis af mordgåder, men uden held. Og helt frem til hans død forleden forsøgte man forgæves at overtale ham til at samarbejde.

Og nu tager han eventuelle yderligere drabshemmeligheder med sig i graven.

Den tredobbelte livstidsstraf nåede han at få for voldtægt og mord på den 23-årige polske udvekslingsstudent Angelika Kluk, hvis lig blev fundet under gulvet i en kirke i Glasgow i 2006. Her havde hun arbejdet som rengøringshjælp.

Samt for to drab i 1991 på den 15-årige skolepige Vicky Hamilton og 18-årige Dinah McNicol.

Da politiet i 2007 gravede sig igennem baghaven til et hus, hvor Peter Tobin havde boet, fandt man ligresterne af to unge piger, der 16 år tidligere var forsvundet sporløst i Skotland.
Da politiet i 2007 gravede sig igennem baghaven til et hus, hvor Peter Tobin havde boet, fandt man ligresterne af to unge piger, der 16 år tidligere var forsvundet sporløst i Skotland.
Vis mere

Resterne af de to unge pigers lig blev 16 år senere – i november 2007 – fundet gravet ned i baghaven ved et hus i byen Margate i det sydøstlige England, hvor Peter Tobin tidligere havde boet.

Lige indtil sin død benægtede voldtægtsmanden og seriemorderen kategorisk ethvert kendskab til sine forbrydelser, som han angivelig intet som helst kendte til.

Ifølge kriminalinspektør Laura Thomson fra politiet i Skotland var der igen og igen blevet gjort forsøg på at få Peter Tobin til at lægge kortene på bordet og samarbejde med politiet med oplysninger om de øvrige forbrydelser, som han var mistænkt for at have begået.

Særligt i perioden 2006-2011 gennemgik politiet systematisk hundreder af uopklarede mordgåder, som Peter Tobin muligvis kunne have noget at gøre med.

Under gravearbejdet i seriemorderens baghave fik politiet både hjælp af arkæologiske ekspeter og solide, moderne instrumenter.
Under gravearbejdet i seriemorderens baghave fik politiet både hjælp af arkæologiske ekspeter og solide, moderne instrumenter. Foto: LEON NEAL
Vis mere

Ifølge efterforskerne benyttede han i de år mindst 40 dæknavne og 150 forskellige biler for at sløre sine aktiviteter, når han samvittighedsløst jagtede sårbare kvindelige ofre.

I sin kriminelle karriere nåede han allerede i en alder af først i 20erne at have afsonet straffe for blandt andet andet indbrud og dokumentfalsk. I 1994 fik han 14 års fængsel efter at have seksuelt forgrebet sig på to skolepiger, som han først havde bedøvet med alkohol og stoffer.

Bagefter gik han under jorden, men blev til sidst fundet på et kristent værested i Coventry, hvor han gemte sig under et falsk navn.

Han nåede at være gift tre gange. Alle hans tidligere ægtefæller har berettet om, hvordan han regelmæssigt bankede dem.

Den 76-årige seriemorder afsonede sin tredobbelte livstidsstraf i fængslet HMP i Edinburgh.
Den 76-årige seriemorder afsonede sin tredobbelte livstidsstraf i fængslet HMP i Edinburgh. Foto: Google Maps
Vis mere

Peter Tobin arbejdede som arbejdsmand i store dele af England og Skotland, og han boede på adskillige adresser i begge lande, mens han var på fri fod. Adresser, der blandt andet lå i nærheden af steder, hvor en lang række unge kvinder forsvandt.