Midt- og Vestjyllands Politi har brug for din hjælp.

De efterlyser en mand, der er mistænkt for at have udøvet grov vold mod to personer i Skave nær Holstebro.

Han opsøgte 9. juni omkring klokken 1 om natten en adresse i Skave, og her opstod der håndgemæng. Det resulterede i, at to personer blev ramt i hovedet og på kroppen med en stor hammer.

Den efterlyste er identisk med en mand ved navn Almir Hajder, 23 år gammel, 180-150 centimeter høj, almindelig af bygning og med rødligt hår.

Efter den voldelige episode forlod den mistænkte stedet i en sølvfarvet BMW sammen med tre andre personer, som politiet har været i kontakt med siden.

Men den mistænkte har de ikke kunne finde.

Han opfordres til at melde sig selv, men politiet efterspørger nu også oplysninger om, hvor den mistænkte befinder sig, eller andre informationer der kan føre til anholdelsen af den mistænkte. Ring på 1-1-4.

De to ofre for den store hammer og gerningsmanden er uden for livsfare.

Foto: Politi
Vis mere