Politiet har sigtet syv unge for dyremishandling. De satte ild på marsvin og dræbte dyret med golfkølle.

Politiet sigter syv unge for at have mishandlet et marsvin. Det skriver Nordjyske. De unge kommer fra Aalestrup-egnen.

Mishandlingen skete i sommer, hvor de unge satte ild til et marsvin for til sidst at slå dyrt ihjel med en golfkølle. Mishandlingen blev filmet, og politiet fik fat i filmen for kort tid siden.

Ifølge efterforskningslederen, vicepolitikommissær Vagn Jensen fra Nordjyllands Politi, har politiet en klar mistanke til, hvem der satte ild til dyret, men det er ikke afgørende.

- Imidlertid lægger vi ikke så meget vægt på, hvem der satte ild til. Når sådan en gruppe er samlet, er alle medskyldige, fortæller Vagn Jensen til Nordjyske.

Politiet forventer ikke, at der bliver sigtet flere i sagen - tværtimod.

- Måske er der endda sigtet én for meget, men det ser vi på, siger Vagn Jensen.

/ritzau/