De passagerer, som var i det ulykkesramte DSB-tog på Storebæltsbroen onsdag morgen og har oplevet tragedien helt tæt på, har reageret meget forskelligt.

Det fortæller Louise Nordstjerne, 27 år og hjemmesygeplejerske i Nyborg Kommune.

Hun er en af de mange, som akut er blevet indkaldt til at udgøre det psykiske kriseberedskab, som i timerne efter ulykken har været oprettet i Idrætscenter Nyborg på Storebæltsvej ikke langt fra selve ulykkesstedet ude på lavbroen.

I idrætscenteret er de passagerer, som ikke fysisk har haft behov for hjælp, men som kan være hårdt påvirket psykisk, blevet kørt til og er blevet taget imod af professionelle.

»Vi har brugt det, vi kalder vores kliniske blik og gået rundt og snakket med folk for at se, hvem der har haft behov for hjælp. Vi har observeret og vurderet. Folk reagerer meget forskelligt. Nogle virker næsten upåvirkede, mens andre har det svært. Så nogle har haft mere behov for hjælp end andre,« siger Louise Nordstjerne.

Hun tilføjer:

»De forskellige reaktioner har nok også noget at gøre med, hvor man har siddet i toget. Og hvad man har oplevet. Vi, der er her, har ikke haft noget at gøre med dem, som er kommet til skade. Vi har koncentreret os om dem, der har været påvirket psykisk og er ramt på den måde. Det er dem, vi har haft fat i. Og så har vi sørget for, at folk har fået noget at drikke for at forhindre, at deres blodsukker falder,« siger hun.

Hun fortæller videre, at nogle har grædt, mens andre har været i en form for choktilstand. Og andre igen har nærmest slet ikke reageret.

Seks personer blev dræbt og flere hårdt kvæstet, da flere dele rev sig løs fra dette godstog på Storebæltsbroen og ramte et DSB-passagertog, som kørte i modsat retning.
Seks personer blev dræbt og flere hårdt kvæstet, da flere dele rev sig løs fra dette godstog på Storebæltsbroen og ramte et DSB-passagertog, som kørte i modsat retning. Foto: Tim Kildeborg Jensen
Vis mere

»Der vil også være nogle, som først reagerer, når de er kommet hjem og finder ud af: Hov - hvad er det egentlig, jeg har været vidne til her,« siger Louise Nordstjerne.

Hun og hendes kolleger har ligeledes været blandt de professionelle hjælpere, som har sørget for, at folk er kommet godt videre fra Nyborg.

Og om nødvendigt har de kontaktet de pågældendes hjemkommune, hvis det er blevet skønnet, at der kan være behov for yderligere hjælp i de kommende dage.

Udover Louise Nordstjerne og hendes kolleger har blandt andre også et stort hold af sygeplejersker, som til daglig er tilknyttet psykiatrien ved Odense Universitetshospital, været på stedet og har givet psykologisk førstehjælp til passagererne, hvis det er blevet skønnet nødvendigt.

De ankom i stort antal midt på formiddagen i taxier.

Ved middagstid onsdag er langt de fleste passagerer blevet hentet i busser eller af pårørende og kørt væk fra stedet.

Der er dog stadig nogle få tilbage i idrætscenteret, som hele dagen har været massivt dækket af politi og personale fra det kommunale brandvæsen Beredskab Fyn.

»Jeg er glad for, at jeg har kunne gøre noget her. Jeg var ikke i tvivl om, at jeg skulle herud og hjælpe til. Nu skal vi tilbage til vores normale dagligdag og arbejde,« siger Louise Nordstjerne, inden hun skutter sig i den bidende, blæsende kulde og går ud til Storebæltsvej for at blive hentet af en af sine kolleger.