Chefpsykolog vurderer, at Sonjas morder kan være inspireret af Mia-sagen.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>AF HENRIK GREGERSEN 22-årige Steffen Kristensen, der 27. juni på bestialsk vis voldtog og myrdede 12-årige Mia Teglgaard Sprotte, kan indirekte også være skyld i, at 10-årige Sonja blev myrdet.

Sonjas drabsmand kan nemlig være blevet så pirret af mordet, at han ikke længere selv har kunnet styre sig.

Dét mener chefpsykolog Jørn Beckmann, der flere gange har beskæftiget sig med drabssager.

»Man kan sagtens forestille sig, at drabet på Mia og den meget massive mediedækning og de meget detaljerede beskrivelser, har sat noget i gang i en i forvejen ulykkelig og ynkelig mand,« siger chefpsykologen.

Til trods for, at Mias morder altså hurtigt blev fundet, har dét i sig selv formentlig ikke virket afskrækkende:

»I stedet for at opfatte det som meget ubehageligt, opfatter de så, at det rent faktisk er muligt at få opfyldt nogle sygelige behov. Der er sat noget i gang, som heldigvis meget få perverterede, seksuelle afvigere ikke kan kontrollere. Og det kan meget vel have virket lidt pirrende på ham,« peger Jørn Beckmann på.

»Der er ingen tvivl om, at det er en mand, der i forvejen har et stort problem. Både med sin vrede og seksualdrift. For selv om drab på små piger måske nok indeholder sex som element, så handler det ofte også om, at gerningsmanden vil have herredømmet; At han ikke kan få det i hverdagen, og så finder et offer, der er så svagt, at vedkommende ikke kan yde modstand. Og så er små piger oplagte ofre,« siger Beckmann.

Det er dog formentlig ikke blot Mia-sagen og mediernes dækning af den, der har tjent til uhyggelig inspiration for Sonjas drabsmand.

Også det varme sommervejr og de letpåklædte piger, tillægger Jørn Beckmann en del af forklaringen på, hvorfor en mand pludselig kan gå amok og sex-myrde et lille barn:

»Det var jo formentlig ikke sket på en iskold vinterdag. Lige for tiden bliver de små, næsten afklædte piger jo eksponeret meget.

Dét kan også være med til at sætte de processer i gang, der gør, at de kontrol-mekanismer, der normalt afholder afvigerne fra at føre deres tanker ud i livet, svigter,« lyder vurderingen fra Jørn Beckmann.