Opdatering: Den 17-årige pige, som politiet tidligere i dag har efterlyst gående fra Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg, er nu fundet i god behold.

'Vi savner en 17-årig pige.'

Syd- og Sønderjyllands Politi har torsdag aften udsendt en efterlysning på den 17-årige pige.

Hun er torsdag eftermiddag gået fra Sydvestjysk Sygehus Esbjerg i nedtrykt sindstilstand.

Det skriver politikredsen på Twitter.

Pigen beskrives som værende 167 centimeter høj og af almindelig bygning.

Derudover har hun rødligt og skulderlangt hår.

Hvis man har set hende eller kender til hendes lokation bedes man kontakte politiet på 114.