Trods gentagne advarsler bliver danskerne ved med at gå i fælden og udlevere bankoplysninger til kriminelle.
Igen og igen har politiet og andre myndigheder advaret mod, at man udleverer personlige oplysninger over telefonen eller via e-mail.
Oplysninger, der ofte bliver brugt til at lænse ofrenes bankkonti.
Alligevel formåede kriminelle sidste år at hente næsten 52 millioner kroner ud af danske netbanker. Og det er rekord.
Det skriver Politiken på baggrund af nye tal fra bankernes brancheorganisation, Finans Danmark.
Bankerne kunne sidste år notere 1500 tilfælde af netbanksvindel mod knap 1000 sager i 2018. Dengang lykkedes det de kriminelle at stjæle omkring 14 millioner kroner fra bankkonti på nettet.
En stor del af svindlen foregår ved, at borgere bliver kontaktet af svindlere, der bilder dem ind, at de ringer fra banken, politiet, Datatilsynet eller dankortudbyderen Nets.
Opkaldet forklares med, at nogen er ved at tømme borgerens netbank. For at sætte en stopper for det opdigtede tyveri beder svindleren om adgangskoden til borgerens NemID som derefter bruges til at få adgang til kontoen.
Det forklarer digitaliseringsdirektør i Finans Danmark Michael Busk-Jepsen.
- Derfor er det vigtigt for mig at gentage det enkle budskab: Hvis du bliver bedt om at oplyse personlige koder som den til din NemID, så er det svindel. Det er kun kriminelle, der beder om den slags, siger han til Politiken.
Men der dukker hele tiden nye svindelmetoder op.
Nordea har spottet en ny og udspekuleret svindelmetode. Her oplever bankkunder, at deres dankort bliver misbrugt og deres bankkonti tømt, selv om de aldrig har delt koder og personlige oplysninger med andre.
Fælles for den type sager er, at kunderne på et tidspunkt har glemt eller mistet deres pung, taske eller tegnebog og så efterfølgende har fået dem tilbage uden at der tilsyneladende er stjålet noget.
- Men hvad kunderne ikke ved er, at gerningsmændene har afluret deres kortoplysninger eller nøglekortet til deres NemID, siger Mads Skovlund, direktør med ansvar for privatkunder i Nordea Danmark til Politiken.
- Og så snart kort og konto bliver låst op og aktiveret, begynder de kriminelle at tømme kontoen eller at købe stort ind på nettet.
/ritzau/
