En 45-årig mand er tiltalt for et dobbeltdrab, der skete i Sverige i 2005. 

Ved hjælp af politiets DNA-slægtsforskning blev de ledt frem til den 45-årig mand, som blev anholdt tilbage i april. 

Det skriver SVT. 

Et ældre ægtepar i 70'erne blev fundet dræbt på en gård i den svenske by Härnösand. Mandens DNA blev sikret på en af mordofrene, men han har nægtet sig skyldig i sagen. 

»Efter at have afsluttet den indledende efterforskning mener jeg, at der er tilstrækkeligt grundlag for at tiltale to tilfælde af drab, og min vurdering er, at beviserne er gode,« lyder det fra senioranklager Hanna Flordal til mediet, der leder den indledende efterforskning. 

Den tiltalte mand er født og opvokset i Midtsverige, men boede i Härnösand på tidspunktet for mordene. 

Ifølge anklageskriftet har manden selv eller sammen med andre - eller efter aftale med andre - overfaldet det ældre ægtepar ved at give dem flere slag i hovedet med et skæreværktøj. 

Mordvåbnet var angiveligt en økse, der stammede fra ægteparrets bopæl. Det formodede mordvåben er dog aldrig er blevet fundet. Motivet har fortsat i årevis været et mysterium. 

For kvindens pung med mange kontanter blev efterladt urørt i huset. 

Retssagen mod den 45-årige mand starter til august.